Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
456 for Studene, som ved Hovedgaarden, kun nt der ikke anvendes Kar- tofler). — Ved Sobygaard gaae Studene paa Græs fra 12te Mai til 1ste November, og staae den ovrkge Tid af Aaret paa Foder, der bestaaer af flint paa Maskine skaarne Kartofler, blandede med Rughalm og Skaftehavre, der skæres til Hakkelse. Denne Methode ansees for langt bedre, end at give Kartoflerne for sig selv, thi da ville Kreaturene gjerne vrage Straafoderet. De Stude, som i September og October indkjobes til Vinterbesætning, gaae lose om Dagen under Vevogtni'ug, indtil de indbindes, men samles om Natten i Fold ved Hovedgaarden. Den herved vundne Fold- gjodffe anvendes paa den Mark, hvis Størrelse er 72 Tdr. L., for at holde den fri for Ukrud, da Sædekornet tages af dens Afgrode. Vi have ovenfor viist, at det er kun faa Bottder, der holde Fedestude, og at dette i Regelen kun finder Sted i de ostligste Egne, gjerne i Forbindelse med Kohold, idet Malkeqvæget da grasses paa Jnd- markeu og Studene paa Udmarken eller i Heden. Anderledes forholder det sig med Studes Afbenyttelse til Markarbeide; medens Dette horer til Sjeldenhederne i Dsten, finder det særdeles hyppigt Sted i de vestlige Sogne. At bruge Stude som Trækdyr, er en Sag, som man horer anbefalet af de Fleste, men, skjoudt den visselig har sine gode Sider, fortjener de« dog neppe ubetinget Anbefaling t ethvert Tilfælde eller i ethvert Slags Avlsbrug. Det er nemlig en sørgelig Erfaring, at Tjenestekarlene i Almindelighed lide af en Seendrægtighed, en Sovnighed i Arbcidets Udførelse, fom ofte sætter den flinke, fremad- stræbende Huusbondes Taalmodighed paa en haard Prove. Kan han ikke selv see sine Karle paa Fingrene i hvert Dieblik, eller har ban ikke saa noie Kjendskab til den Tid, et Arbeide udkræver, at han kan indrette sine Fordringer derefter og med Sikkerhed stjonne, om hans Karle under hans Fraværelse have dovnet eller ikke, saa stal man gjerne finde, at der bruges 2 Timer eller flere til, hvad der lige,aa godt kunde udrettes i een. Men Brugen af Arbeidsstude giver denne Karlenes Seendrægtighed ny Næring; Studenes rolige, langsomme Gang kommer i en fortræffelig Harmonie med Kjore- svendens Tilbøjelighed til Dosen, og det hele Arbeide udfores med en trævett Langsomhed, der næsten virker søvndyssende paa Tilskueren. Hvor man derfor tillige er nodt til at holde Heste, f. Ex. paa