Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
456
for Studene, som ved Hovedgaarden, kun nt der ikke anvendes Kar-
tofler). — Ved Sobygaard gaae Studene paa Græs fra 12te
Mai til 1ste November, og staae den ovrkge Tid af Aaret paa
Foder, der bestaaer af flint paa Maskine skaarne Kartofler, blandede
med Rughalm og Skaftehavre, der skæres til Hakkelse. Denne
Methode ansees for langt bedre, end at give Kartoflerne for sig
selv, thi da ville Kreaturene gjerne vrage Straafoderet. De Stude,
som i September og October indkjobes til Vinterbesætning, gaae
lose om Dagen under Vevogtni'ug, indtil de indbindes, men samles
om Natten i Fold ved Hovedgaarden. Den herved vundne Fold-
gjodffe anvendes paa den Mark, hvis Størrelse er 72 Tdr. L., for
at holde den fri for Ukrud, da Sædekornet tages af dens Afgrode.
Vi have ovenfor viist, at det er kun faa Bottder, der holde
Fedestude, og at dette i Regelen kun finder Sted i de ostligste Egne,
gjerne i Forbindelse med Kohold, idet Malkeqvæget da grasses paa Jnd-
markeu og Studene paa Udmarken eller i Heden. Anderledes forholder
det sig med Studes Afbenyttelse til Markarbeide; medens Dette horer til
Sjeldenhederne i Dsten, finder det særdeles hyppigt Sted i de vestlige
Sogne. At bruge Stude som Trækdyr, er en Sag, som man horer
anbefalet af de Fleste, men, skjoudt den visselig har sine gode Sider,
fortjener de« dog neppe ubetinget Anbefaling t ethvert Tilfælde eller i
ethvert Slags Avlsbrug. Det er nemlig en sørgelig Erfaring, at
Tjenestekarlene i Almindelighed lide af en Seendrægtighed, en
Sovnighed i Arbcidets Udførelse, fom ofte sætter den flinke, fremad-
stræbende Huusbondes Taalmodighed paa en haard Prove. Kan
han ikke selv see sine Karle paa Fingrene i hvert Dieblik, eller har
ban ikke saa noie Kjendskab til den Tid, et Arbeide udkræver, at han
kan indrette sine Fordringer derefter og med Sikkerhed stjonne, om
hans Karle under hans Fraværelse have dovnet eller ikke, saa stal
man gjerne finde, at der bruges 2 Timer eller flere til, hvad der
lige,aa godt kunde udrettes i een. Men Brugen af Arbeidsstude
giver denne Karlenes Seendrægtighed ny Næring; Studenes rolige,
langsomme Gang kommer i en fortræffelig Harmonie med Kjore-
svendens Tilbøjelighed til Dosen, og det hele Arbeide udfores med
en trævett Langsomhed, der næsten virker søvndyssende paa Tilskueren.
Hvor man derfor tillige er nodt til at holde Heste, f. Ex. paa