Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

455 de unge Stude, indtil disse bleve opstaldede til Fedning paa Herre, gaardene, hvilke derpaa havde udelukkende Privilegium, der forst hcevedes ved Forordningen af 11te Juni 1788; hine, som ingen Ret havde til at stalde Fedestude, kaldtes derfor Fødegaarde, medens de begunstigede Herregaarde kaldtes Staldgaarde. Nuomstundcr ere Forholdene, som Hvermand veed, anderledes; nu er Ipllands Studehandel eit Bagatel imod hvad den var fordum, nu have de fleste Gaarde omstiftet deres Studebesectnittg med Malkeqvæg. Hvad specielt Skanderborg Amt angaaer, da have vi allerede i Begyndelsen af dette Afsnit paapeget adskillige Herregaarde, hvor en saadan Forandring i Qvægholdct er foregaaet i tidligere Dage (Mattrup, Rasl', Uvup og Serritzlevgaard), men vi kunne endnu dertil foie, at der herefter ogsaa paa Herrschendsgave, istedetfor Fede- stude, skal holdes Malkekoer, hvis Antal formelles at ville blive 40 Stkr., og at den samme Forandriilg skal indføres ved Malling- gaard, hvor man herefter venter at kunne holde 50—60 Stkr. Malkeqvæg. Af vov ovenfor givne Fremstilling af Besætningernes Art og Atttal i hele Amtet fremgaaer ogsaa, hvor faa de Gaarde ere, hvor der endnu holdes Fedestude, og at de indskrænke sig alene til de ostligste Egne; men da der dog ere 2 Herregaarde, som endnu fra gammel Tid have bibeholdt deres Studebesoetning, skulle vi noget nærmere omtale Qvcegets Rogt ved disse tvettde Gaarde. Af Steens- ballegcrards betydelige Studebesætning, der stedse er af jydsk Race, fodres de 158 Stkr. tildeels med Kjoernefoder: de faae nemlig 150 Havreneg og 100 Lpd. Halm af alle Slags, skaarne til 1> Tommes Hakkelse og vel blandede, i 4 Givtcr om Dagen tilligemed 1 Givt Ho, men, saaloeirge Kartofler haves, faae de dagligt i Skp. hele Kartofler pr. Hoved i een Givt, og i den Tid fragaaer da 1 Skp. Hakkelsefoder pr. Hoved. Disse Stude indbindes som oftest til 1ste November, og afgaae til Holsteen midt i April for at græsses i Marsken, idet de opkjobes paa Gaarden af holsteenske Prangere. De øvrige Stude staae ligesaa længe paa Stald som hine, paa det noer, at de komme 8 Dage senere ind om Efteraaret, men de fodres med udtærsket Halm, og græsses om Sommeren paa forskjellige Steder i Iplland. (Bed Mrritzlevgaard, der drives af Besidderen af Steenoballegaard, bruges samme Fodringsmaade