Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
469 Baasen for at fodre dem. At have Hækkerne under Krybberne, fortjener derimod ubetinget Anbefaling, thi, ere hine ovenover disse, da falder der stedse Stov og Snavs i Hestens Dine eller ogsaa ned i Hakkelsen, som. Hesten da let vrager. C. Faar. I det Foregaaende have vi udviklet, hvor vanskeligt det er, at træffe den ægte jydffe Qvcegrace i Skanderborg Amt, vi have viist, at ogsaa Hesteracen, fkjondt i meget ringere Grad, er krydset med fremmede Racer: den samme Erfaring gjentager sig med Hensyn til Faarene, men her har Krydsningen i det Hele taget fort til bedre Resultater, end Tilfældet er med nogen af de ovrige Arter af Kreature. Det lader sig vel ikke negte, at Faarene paa sine Steder ere blandede, uden at være forædlede, men, naar man betragter Forholdene i Almindelighed, maa man dog indrømme, at Krydsning med fremmede Faareracer har indvirket saare gavnligt paa den jydske Faareavl. Men, hvad der har en betydelig Indflydelse paa Faarenes Forædling, hvad der i hoi Grad indvirker paa Uldens Fiinhed og overhovedet paa den Fordeel, Faarene kunne yde, det er deres Rogt og Pleie, og i denne Henseende staae Bønderne overvættes meget tilbage. Ingen Kreature behandles med storre Ligegyldighed end Faarene; de maae noies med den knappeste Rogt, den usleste Græsning; hvad Under da, at de kun yde faa og vantrevne Lam, kun liden og flet Uld, og afgive en mager og maadelig Jndflagtning. Det er derfor ligesaa meget den flette Rogt, som de sidste Aaringers vaade Efteraarsveir, at man maa tilskrive den ei ubetydelige Afgang, der i nogle Egne har fundet Sted i Faareholdet; men, hvad der ogsaa paa enkelte Steder har bidraget til at reducere Faareflokken, er Besværligheden med at holde mange Faar toirede, hvilket Mark- fredens almindeligere Udbredelse kræver. Denne Indskrænkning i Faareholdet kan ikke andet end blive den tiloversværende Rest til Gavn, saavist som det altid er fordeelagtigere, at holde faa Kreature vel, end at holde mange flet. Ved intet Slags Kreature aabenbarer sig tydeligere, end ved Faarene, Bondens almindelige Feil, at ville holde flere, end han kan fode og pleie vel. Han stoler gjerne paa, at de storste Delen af Aaret kunne fode sig selv, og betænker ikke,