Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

470 at denne deres Selvernæring ofte ikke er stort bedre end Sultfode. Saalænge Jorden er fri for Snee, skulle de gaae ude, men paa- virkede af den sildige Aarstids Fugtighed og Strenghed, blive de saa medtagne, at ikke faa doe mod Foraaret, og Resten giver kun et maadeligt Udbytte. Holdt Bonden derimod færre Faar, men holdt dem vel baade Vinter og Sommer, paa Stald og paa Græs, saa skulde han have en nok saa stor Indtægt af en Mængde gode og trivelige Lam, af en fim og rigelig Uld og af.et fedt og kraftigt Kjod ved Jndflagtningen. Det almindelige jydske Faar, som rigtignok kun sjeldent træffes i sin Reenhed, characteriseres ved et glat Hoved, lige og opretstaaende Drer, fine og hoke Been, der som oftest ere flet stillede og uden Uld; Faaret har ofte Horn ligesom Vædderen; det er af en vild Natur og har en hoi og gjennemtrængende Stemme; dets Krop er smal og trind, med en flet Uld under Bugen; Ulden er i det Hele taget grov og mangler Elasticitet. Den fletteste Typus træffer man i Vesteregnen i det lille, spidshalede Hedefaar, der yder kun en ringe Mængde daarligt Kjod ved Jndflagtning og et lidet Qvantum Uld, der dog ofte kan være ret fim, hvorfor Hedeulden soges af Strompebindere og især af Hattemagere — en Omstændighed, der ikke har bidraget lidt til Forsinkelse af Hedefaarets videre Forædling. Faareracens Forbedring i Skanderborg Amt ved Krydsning med fremmede Racer skriver sig især fra de sidste 20—30 Aar, og de Racer, man dertil har brugt, ere den holsteenste, den spanske og især de engelske Racer. De fiinuldede Faareracer, man hyppigst træffer paa, ere Southdowner- og Diehleper-Racen; en nsiag- tigere Charakteristik af disse vil derfor ikke være overflødig. Gouthdowner-Faaret er storre end det almindelige jydske Faar, mørkladent paa Hovedet og Benene, velproportioneret af Bygning, og bærer en kort, tæt og nogenlunde fim Uld; saavel Faaret som Vædderen mangler Horn. Det er noisomt, men opnaaer alligevel let Fedme, saa at det godt egner sig til Jndflagtning; det er haard- fort, og behover ikke den omhyggelige Rogt, som det spanffe Faar, hvilken ikke vel kan gives uden i storre Schceferier; det er derfor vist meget passende til Forædling afAmtets oprindelige Faarerace, især i Vesteregnen.