Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
471 Dishleper-Faaret har en lang, bred og dyb Krop, lave Been, hvilke ligesom Halen og Kjæven ere bevoxede med Uld. Ulden er lang, rigtignok grovere end Southdowner - Ulden, men ogsaa rigeligere, saa at Dette veier op imod Hunt. Dette Slags Faar har en stærk Ansats til Fedme, og er desaarsag fortrinligt til Slagt- ning; men det er ncppe saa noisomt og haardfort som Gouth- downer-Faaret. Jovrigt har det nogen Lighed med Marskfaaret. De faa Bonder eller Eiere af mindre Sædegaarde, som have forsogt den spansb'e Race, ere blevne hede af den; de klage nemlig over, at Lammene doe bort, at Skindene ere flette, og at Racen leverer maadelig Indslagtning: Aarsagen til det Hele turde vel være, at de baade af Mangel paa Kundskab og paa Leilighed ikke have kunnet give de zartere Faar den omhyggelige Rogt, som de udkræve. — En særegen Fortjeneste af Faareracens Forædling i sin Egn har Pastor Arntzen til Sønder-Vissing, og her turde maaskee Ud- bredelsen af fimuldede Faar, ved Pastorens nidkjære og uegennyttige Bestræbelser, tidligst være sat iværk i dette Amt. Faareue i denue Egn vare, ved hans Ankomst, af en ussel, lille Race med en tynd og strid Uld, men han vidste Raad for, hvorledes han skulde faae Beriderne til at forædle dem. Han kjobte nemlig forst eiderstedtske og siden spanske Faar fra Esrom, og den store, stærke, fiinuldede og uldrige Yngel af disse bortbyttede han lige for lige mod Vendernes smaa, vantrevne Lam; paa denne Maade praktiserede han i Aarenes Lob over 3 Snese Vædderlam og enkelte Gimmerlam i Bøndernes Hænder, og spandt han end ikke Silke ved Bytningen, saa havde han dog den Glæde, at see Faareavlen i Omegnen betydeligt bragt paafode. Bedre end alt Andet vise Uldpriserne, i hvilken Grad Faarene ere forædlede: vi skulle derfor omtale disse i Almindelighed, saavelsom og udhæve endeel forfficllige Exempler. Gjennemsnitsprisen for Ulden af de jævnt gode, jydske Faar er 2 Mk. pr. Pd.; de klippes gjerne 2 Gange om Anret, og levere 2 å 3 Pd. Uld pr. Slk.; men da Faarene saa almindeligt ere noget krydsede med fremmede, mere fiinuldede Racer, opnaaes ogsaa gjerne noget hoiere Priser, nemlig 2 Mk. 4 Sk., 2 Mk. 8 Sk. eller 2 Mk. 12 Sk. pr. Pd., ligesom og det aarlige Udbytte af 2 Klipninger stiger til 3 hoist l