Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
471
Dishleper-Faaret har en lang, bred og dyb Krop, lave Been,
hvilke ligesom Halen og Kjæven ere bevoxede med Uld. Ulden er
lang, rigtignok grovere end Southdowner - Ulden, men ogsaa
rigeligere, saa at Dette veier op imod Hunt. Dette Slags Faar
har en stærk Ansats til Fedme, og er desaarsag fortrinligt til Slagt-
ning; men det er ncppe saa noisomt og haardfort som Gouth-
downer-Faaret. Jovrigt har det nogen Lighed med Marskfaaret.
De faa Bonder eller Eiere af mindre Sædegaarde, som have
forsogt den spansb'e Race, ere blevne hede af den; de klage nemlig
over, at Lammene doe bort, at Skindene ere flette, og at Racen
leverer maadelig Indslagtning: Aarsagen til det Hele turde vel være,
at de baade af Mangel paa Kundskab og paa Leilighed ikke have
kunnet give de zartere Faar den omhyggelige Rogt, som de udkræve.
— En særegen Fortjeneste af Faareracens Forædling i sin Egn har
Pastor Arntzen til Sønder-Vissing, og her turde maaskee Ud-
bredelsen af fimuldede Faar, ved Pastorens nidkjære og uegennyttige
Bestræbelser, tidligst være sat iværk i dette Amt. Faareue i denue
Egn vare, ved hans Ankomst, af en ussel, lille Race med en tynd
og strid Uld, men han vidste Raad for, hvorledes han skulde faae
Beriderne til at forædle dem. Han kjobte nemlig forst eiderstedtske
og siden spanske Faar fra Esrom, og den store, stærke, fiinuldede
og uldrige Yngel af disse bortbyttede han lige for lige mod Vendernes
smaa, vantrevne Lam; paa denne Maade praktiserede han i Aarenes
Lob over 3 Snese Vædderlam og enkelte Gimmerlam i Bøndernes
Hænder, og spandt han end ikke Silke ved Bytningen, saa havde
han dog den Glæde, at see Faareavlen i Omegnen betydeligt bragt
paafode.
Bedre end alt Andet vise Uldpriserne, i hvilken Grad Faarene
ere forædlede: vi skulle derfor omtale disse i Almindelighed, saavelsom
og udhæve endeel forfficllige Exempler. Gjennemsnitsprisen for Ulden
af de jævnt gode, jydske Faar er 2 Mk. pr. Pd.; de klippes gjerne
2 Gange om Anret, og levere 2 å 3 Pd. Uld pr. Slk.; men da
Faarene saa almindeligt ere noget krydsede med fremmede, mere
fiinuldede Racer, opnaaes ogsaa gjerne noget hoiere Priser, nemlig
2 Mk. 4 Sk., 2 Mk. 8 Sk. eller 2 Mk. 12 Sk. pr. Pd.,
ligesom og det aarlige Udbytte af 2 Klipninger stiger til 3 hoist l