Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

474 med 8 Mk. pr. Pd. Der vil derfor i Fremtiden blive anvendt en stor Omhyggelighed paa Faarenes Vadskning; denne er hidtil foregaaet i den forbirindende Mattrup-Aa, men da dette Vand er for Haardt til at kunne rense Ulden tilgavns, skulle Faarene herefter vadskes i blodt Vand i Mergelgrave. Ulden vil da sikkert ovnaae den hoieste Priis, som nogensinde er betalt her i Landet. Med Hensyn til Faarenes almittdelige Rogt, da tilfoie vi, til hvad vi ovenfor allerede have bemærket, endnu Folgende: Sommer- staldfodring kjender man ikke nogetsteds til; Faarefoldnkng horer til de storste Sjeldenheder, da den kun finder Sted paa et Par af de Hovedgaarde, hvor der ere store Scheeferker; vi have allerede i det » Foregaaende udhævet de faa Exempler, der gives paa, at gjodske Marken ved Brugen af Flvttefold; men hos nogle Bonder i det Sydlige af Tprsting og Vrads Herreder samles en Deel Gjodske ved at Faarene tages hjem om Natten i Huus, hvorimod Lammene blive staaende i Toir. Faarefoldning kan vel heller ikke godt an- vendes med nogen Nytte, uden hvor man holder storre Faareflokke, saasom i Vesteregnen, men da maatte man ogsaa lægge Vind paa Dyrkning af saadanne Foderurter, der noies med en mager Jord- bund, saasom Spergel, Rakgræs m. fl. Blive disse nyttige Væxter almindeligere i Vesteregnen, fan skal man dog sikkert snarere see Bonden foroge sit Kohold, hvorimod han, ligesom tilforn, vil lade Faarene sultfodes i Heden. — I de bedre Egne og hos de fornuftigere Bonder tages Faarene gjerne i Huus i November Maaned og komme igjen ud i April, naac de begynde at faae Lam. De holdes nu sædvanligviis toirede 2 og 2 sammen, de fleste Steder indtil Indbinding, eller, hvis de et Par Maaneder af Efteraaret flaues lose, saa holdes de under Bevogtning, for ei at beskadige Vintersæden. Om Vinteren gives Faarene 3 å 4 Givter dagligt, i Almindelighed Ho, dog ogsaa forst paa Vinteren Rugfoder og Rivelse samt Erte- halm. Ved Mattrup - Parcelgaard fodres Faarene med raae Kartofler, og, af Mangel paa Ho, med en ikke ubetydelig Mængde Korn. — Ved Søbpgaard fodres de om Vinteren, fom sædvanligt, med Ho og Rivelse af alleslags Sædarter, og om Sommeren græsses de lose, under Bevogtning, paa en Indtægt af 12 Tdr. 4 Skpr. Land; dog benyttes ogsaa Hovedgaardens Brakmark til Græsning