Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
til at fordolge, at de paa enkelte Steder have fundet en virksom
Understøttelse hos en eller anden mere oplyst eller mere uafhængig
Bonde: herpaa ville ogsaa de folgende Linier frembyde enkelte Ex-
empler. Men, naar vi trænge dybere ind i Forholdene, saa viser
det sig gjerne, at det er ad en indirecte Bei, Markfreden er bragt
paafode, idet den nemlig ikke saameget skyldes en klar Overbeviksning
om dens Fortrin i Almindelighed, men snarere betragtes som en
underordnet Betingelse for et andet Diemed, der stilles i Spidsen.
Uden fuldkommen Markfred er det saagodtsom en Umulighed at
lægge Bind paa Rapsavl, at dyrke Rodfrugter eller Foderurter, eller
at fane sin Vintersæd (Rug eller Hvede) i rette Tid. Hvor derfor
en Bonde har begyndt paa een af disse Ting, der maa han, med
det Gode eller med det Onde, tilveiebringe Markfred, og det viser
sig da, at det heller ikke er nogen Umulighed; tværtimod bliver hans
Eiendom, naar han kun modigt forfølger sit Maal, Udgangspunktet
for Markfredens Indførelse i en snævrere eller videre Omkreds, alt
efter Omstændighederne, og han selv bliver derved i Sandhed sin
Egns Velgjorer, skjondt han sjelden eller aldrig vinder Erkjendelse
som saadan. Det er altsaa paa denne Maade, man snarest kan
vente at see den vederstyggelige Ufred hævet; det er, naar Dyrkning
af Raps, Avling af Rodfrugter og Foderurter, Indførelse af tidlig
Vintersæd ret vinder Mdest hos Bonden, at Markfred vil komme
ligesom af sig selv, med faa Ord: det er Interessen, dette mægtige
Drivhjul for Menneskets Handlinger i Almindelighed, og sikkert ikke
mindst for Bondens — der endelig skal fremkalde Iværksættelsen af
en Foranstaltning, som kunde have været indfort for mange Aar
siden, naar man kun havde sect lidt dybere i Tingen strax.
Under disse foreløbige Betragtninger har Forfatteren nærmest
taget Hensyn til Skanderborg Amts Tilstand, ffjondt det vel kan
hænde, at de ogsaa kunne passe paa andre Egne: vi skulle nu
noiere undersøge, hvorvidt Markfred finder Sted, eller ikke, i dette
Amt, saavelsom hvad og hvorledes der er virket til dens Fremme.
Dog er der endnu eet Sporgsmaal af en mere almindelig Natur,
som vi derfor ikke kunne undlade at berøre for st, det er nemlig den
Indflydelse, Udskiftningen maa kunne have paa Marksreds tidligere
eller senere Indførelse. Naar man betragter Sagen i Almindelighed,