Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

479 Bonder nodes til at toire eller vogte deres Kreaturs, hvis de ikke bestandigt ville give Boder; men den Tvang, hvorunder de holdes fra den ene Side, foranlediger dem til at fordre den samme Ret af deres Naboer, og saaledes udbreder sig Markfcedens Overholdelse i stedse videre Kredse, om eud aftagende i Strenghed og med stor Langsomhed. Men med Præsterne er det en ganske anden Sag. Lad dem end bruge noksaa kraftige Opmuntringer, noksaa grundige Formaninger til at holde over Markfred; de ville prædike for dove Dren, deres Tale vil være som en Nost i Drkenen. Men ville de nu under Lovens Beskyttelse tvinge deres Sognefolk til at holde deres Kreature paa egne Enemærker, saa træder Misfornøjelse og Had i Tillidens og Venskabets Plads, saa oplofts det giensidige, hjertelige Forhold imellem Præst og Menighed, uden hvilket ten forstes Virksomhed ikke kan bære Velsignelsens Frugt, og endelig — hvad der heller ikke er af ringe Vigtighed, saalcrnge en Deel af Præsternes timelige Lon udredes paa den bekjendte uværdige Maade, ved frivilligt Pengeoffer — maa den for sine Bonders sande Vel mest nidkjerre ræst ofte undgjcelde haardest for sin Iver, ved at see sine, i de fleste Tilfælde knapt tilmaalte Indtægter vilkaarligt 'formindskede. Læserne ville ret snart lære at kjende de mange Vanskeligheder, som Præsterne paa forskjellige Steder i det os ved- kommende Amt have havt at bekæmpe, for at tilveiebringe Markfred, og deraf vil fremgaae det Resultat, at de kun have kunnet naae deres Maal ved den yderste Varsomhed i deres Fremgangsmaade, men tillige ved at forfølge det med Fasthed og Characteerstyrke. Men hvad vi ikke i dette Værk kunne indlade os paa at beskrive, det er de haarde Krænkelser, de utallige Miskjendelser, som Præsterne almindeligviis have hostet til Len for deres fornuftige og gavnrige Stræben; og, at den Modstand, de have fundet, har været mægtig nok til at flove deres Interesse og kolne deres Iver, derpaa var det os heller ikke umuligt at anfore flere Exempler. Saa vist som det nu er, at Markfredens Overholdelse, forsaavidt den finder Sted, fortriusviis skyldes Moend udenfor Bondestanden, og at Præsterne, mere som en Folge af deres overveiende Antal end af de Betingelser, hvorunder de have virket, have en betydelig Andeel i Fortjenesten af at have indfort den, saa staaer det dog paa den anden Side ei