Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

478 virksomhedens Udvikling til det Bedre, udstædte hiin Forordning, halvt saa langt et Tidsrum er henrundet, siden Forordningen af 9de Juli 1817 bestemte en betydelig Skærpelse af de Mulcter, der maae tages for Brud paa Markfreden, og hvorvidt er man nu- omstunder kommen med denne vigtige Sag? Den groveste Ufred hersker endnu vaa mange Steder; det er endnu langtfra, at Bonden overalt er kommen til klar Erkjendelse af Markfredens Uundværlighed i ethvert velordnet Agerbrug; han tilflriver endnu Den, som med Lovens Hjælp vil haandhæve Fred for alleflags Kreaturs paa sine Jorder, uædle personlige Hensigter; han lonner Den, der ad lovlig Bei vil tvinge ham til hans eget Bedste, da Forestillinger med det Gode Intet udrette, med Had og Chicaner, ja, det er ikke uhort, at han troer, der skeer et Indgreb i hans naturlige Ret, naar hans Kreature optages paa anden Mands Grund — saa forvirrede kunne Begreberne om Ret og Uret være! Det er altsaa ikke fra Bondestanden, at vi i Almindelighed kunne vente de Foranstaltninger udgaaede, der overeensstemmende med Lovenes Aand have bragt Markfred tilom paa sine Steder. Selv om der gives Bonder, som endelig ere komne til Overbeviks- ning om Ufreds store Skadelighed for Agerbruget, saa mangle de dog gjerne den moralske Kraft, der er nodvendig, for at deres Tro kan aabenbare sig i deres Gjerninger — og Alt vedbliver at gaae i gammel Slendrian. Hos Mænd udenfor Bondestanden ere vi der- imod berettigede til at formode deels en klarere Indsigt, en mere levende Erkjendelse af Markfreds Nytte, eller snarere: dens Uund- værlighed, deels en større Uafhængighed af fremmede Hensyn og Andres Paavirkning, og saadanne Mænd er det derfor ogsaa, nt det fortrknsviis skyldes, at der dog i endeel Egne holdes laalelig godt over Freden. See vi nu hen til det Forhold, hvori disse Mænd staae til deres Omgivelser, saa kunne vi adskille dem i 2 Elasser: nemlig i Lædegaardseiere og geistlige Embedsmand, og Betingelserne for disse Mænds Virksomhed i den Sags Tjeneste, hvorom Talen er her, ere derfor ogsaa af en dobbelt Art. Eieren afen større eller mindre Sædegaard har aldeles frie Hænder; vil han have Fred paa sine Jorder, saa sætter Lovgivningen ham istand til at benytte strengere eller mildere Midler til denne Hensigts Opnaaelse; de omboende