Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

477 Forordning kan, ikke blot med Hensyn til Tidsfølgen, men ogsaa med Hensyn til Principets conseqvente Gjennemforelse, betragtes som en Fortsættelse af den Lov, der paabod Fællesskabets Ophævelse*). Hvortil nyttede det, at hver Grundeier fik tilmaalt sit bestemte Jord- stykke til fri Afbenyttelse, eller fik overhovedet Enhver fri Afbenyltelsesret over sin Grund, naar han en stor Deel af Aaret maatte priisgive denne for Andres Kreature? — Kunde Nogen have Lyst til, eller rettere, var det Nogen muligt, at indfore en fra almindelig Slendrian afvigende Dristsmaade, om hvis Fortrinlighed han var overbeviist, saalcenge hans Mark var en Tumleplads for Andres forsultede, store og smaa Qveeg? — Nei, denne indgroede og af Bondestanden saa yndede Uskik, at slaae alle Kreature lose, saasnart det sidste Straa er af Marken, en Uffik, som 50 Aars dyrtkjobte Erfaringer langtfra ikke have været istand til at hæve, den virkede, og desværre! den virker endnu paa mange Steder hæmmende mod ethvert Op- sving af Agerdyrkningen. Vi ville ikke paa dette Sted opholde os ved en omstændelig Skildring af al den Ulempe, som losgaaende Kreature kunne foranledige, vi ville kun til Bestyrkelse af den nys- anforte Paastand udhæve, at, hvor Ufred hersker, der er det netop Den, som ved den bedste Behandling af sine Zorder har fremlokket de frodigste Afgroder, der lider mest ved Ufreden. Thi Kreaturene soge af en letforklarlig Naturdrift hen til de Steder, hvor de træffe den bedste og rigeligste Næring, og, hvad Flid og Stræbsomhed i et enkelt Tilfælde feemavlede, bliver saaledes et Bytte for Andres Ladhed. Forordningen af 29de October 1794., der gav Grund- ekeren Ret til at optage fremmed Qvæg, som kom paa hans Lod, og til at tage Boder af Qvægets Eier for Markfredens Krænkelse, maa derfor ansees for et supplementairt Tillæg til Forordningen om Fællesskabets Ophævelse, den udfyldte det Mangelfulde ved den Ret, som ved den sidstnævnte Forordning var indrømmet Enhver til Eneraadighed over sin Jord. Næsten et halvt hundrede Aar ere forløbne, siden Regjeringen, i sin vise Omsorg for Landbo- ♦) Regjeringen havde ved en Række af Forordninger først opmuntret til og siden befalet Jordfællcsskabets Ophævelse, men de adspredte Be- stemmelsrr blcve deels ophævede, deels samlede under Eet ved den vidt- løftige Forordning af 23de April 1781.