Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

482 Markfreden overholdes, der fleer Kreaturenes Vogtning enten for hver Mand for sig, eller 2—3 Mænd flaae sig sammen, eller og, hvad der rigtignok er meget sjeldnere, forene en heel Byes Beboere sig om, at lade deres Kreaturs „hiore", som det kaldes, under Eet. I dette sidste Tilfælde kan man kun sige, at Markfreden er hoist ufuldkommen, thi den finder da kun Sted imellem By og By, og hviler paa den Forudsætning, at alle Veboere af een og samme By dyrke deres Jorder eens og hoste til eens Tid, kortsagt, at Alt gaaer, som da Fællesskabet endnu existerede. Den almindeligste Indvending, man horer imod Vogtning, er Bekosteligbeden af at holde en Vogter, og i mange Tilfælde lader den sig ikke bestride; dog synes det, som om denne Ittdvendittg i det Hele taget er grundlos, da en Vogters Kost og Lon, fordeelt paa 2 eller flere Gaardeiere, kun kan blive en Ubetydelighed for hver. At lade Kreatureile hele Dagett igjennem vogte ved Born, vilde vel falde billigere, men deels forekommer det Mange for strengt, da Vogt- ningen indtræffer i det kolde, fugtige Efteraar, deels kan det ikke vel forenes med Bornenes Skolegang. Der gives practisk kyndige Mænd, som paastaae, at det var bedst, dersom hver Mand holdt sit Qvæg i Toir, indtil det skulde indbittdes paa Stald, efterdi der paa denne Maade vilde opnaaes den fuldkomneste Fred, og Kreaturene bleve forskaanede for at vanke mange Mile omkring, for at soge deres Fode. Men herimod indvende Bønderne gierne, at Rebet falder dem for kostbart, dersom de skulle holde Qvæget i Toir til Enden, da det i ben fugtige Aarstid naturligviis er meget udsat for Forraadnelse; — og at Kreaturens lide for meget af Kulde og Hunger, ved at staae toirede i de lange og kolde Nætter i Ester- aarstiden. I en stor Deel af Hjelmslev Herred hersker der taalelig god Markfred, navnlig i Omegnen af Skanderborgs Bymark, hvor der lomnes en Markmand til at vaage over Markfceden, efterat Toiringen er ophoct. Men der kommer endnu flere Omstændigheder til, som bidrage til Markfredens Haandhævelse, saasom flere Land- mænd udettfor Bondestanden, Indførelse af Raps i nogle Bonders Avlsbrug, især i Foerlev, m. m. Dog er det ikke mange Aac siden, nt Freden blev flutter, og endnu flaner den flere Steder kun