Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

483 paa svage Fodder, men paa de modsatte Uderender af Herredet, eller i Sognene: Fruering, Vitved, )?enge, og fremfor ?llle Dover, gaaer Alt endnu i den gamle Slendrian med Iorderiles Fællesskab efter Hosten. Meit herfra maae vi undtage deil Deel af Fruering Sogn, der ligger afsondret fra det Dvrige, med Gaacdene: ^err- schendAgave, Lethenborg og Sophienlund, thi her nodes Bon- dertte til at holde Fred for at skanne Vintersæden, ligesom og Sophiendal i Venge Sogn i denne Henseende rimelkgviis har sin Virkekreds, hvis Grændser vi dog ikke ere istand til at opgive. I Dover Sogn begynder der dog at vise sig Tilboielighed til Mark- fred, men Sognepræstens Bestræbelser ere her ogsaa blevne under- stottede af Avlsmanden Laurs Jensen i F'iirgaarde, en Mand, der lader til at kunne sætte kgjennem, hvad han vil. Han har nemlig, ved at tage nogle faa Skillinger i Bod for hvert Kreatur, han traf paa sin Mark, i faa Aar bragt det saavidt, at han nu har fuldkommen Fred, skjondt forhen baade Hornqvæg og Sviin hjemsøgte hans Jorder i Mængde. Ogsaa Sogrieproesten har ladet Boilderne give 4 Sk. pr. Stk. Qvæg, som han optager, men, da de stedse have faaet Mulcten tilbage igjen, bekymre de sig kun lidt om det Hele, og lade Tingene gaae deres Gang; ftorre Strenghed kan eller vil Sognepræsten ikke bruge, for ei at lægge sig ud med sine Sognefolk. — Skjondt Herr Asmussen til Vester-Mølle holder strerigt over Markfreden, er det dog ikke lykkedes ham eller Sognepræsten, der har arbeidet til det samme Maal, at gjore den almindelig i Segnet (Fruering). Da Sognepræsten for endeel Aar siden vilde forsoge Rapsavlen, lod han Venderne vide, at han ikke vilde taale Ufred paa sin Mark. Men det var det samme, som at rore ved deres Diesteen, og hvad mener man de gjorde, for ikke al blive satte i den Nødvendighed at maatte wire og vogte deres Krealure? De forenede sig om at beskytte Pastorens Rapsmark mod deres egne Kreatuce, ved at omgive den med et forsvarligt Hegn, hvorimod han ilke godt kunde have noget at indvende. Men nu kom det næste Aar, da et andet Stykke Jord skulde besaaes mcd Raps, og da kunde Bønderne ikke blive enige om Indhegningen. Folgen blev, at den hele Rapsavl tilintctgjordes, da Pastoren ikke vilde udsætte sig for alle de onde Folger af Krealurenes Opbringelse 31*