Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

484 og Ekernes Mulctering. Siden er her Alt gaaet i gammel Slen- drian, paa de Undtagelser nær, som vi allerede have nævnt. I Gjern Herred er man i det Hele taget kommen godt igang med Markfreds Overholdelse, især i den nordlige Deel, eller, for at udtrykke os bestemtere, paa Grevskabet Frpsenborg. Her har den allerede hersket i mange Aar, mest udgaact fra Hovedgaardene: Frysen borg og Ssbygaard, men ogsaa fremmet af enkelte Mcrnd i Omegnen, saasom af Herr Hansen til Spornplund, Herr Stilling til Toustrup-Molle og Sognefoged Søren Rnudsen af ’VolOby. Det er omtrent en halv Snees Aar siderl, at den Sidsittævnte gjorde den Fordring til sine Bymænd, at de skulde holde Fred. Men, som man let kan tænke sig, var Fordringen langtfra ikke nok til Opnaaelsen af hans Hensigt: der maatte for- manes, skjendes, trues, paalægges Boder for optagne Kreature, kort sagt, alle de Ubehageligheder, der sædvaull'gviis ledsage Indførelsen af noget Nyt hos Landalmuen, maatte gjennemgaaes. Men da nu Bønderne fik deres Mulcter ubeffaarne tilbage, naar deres Kreature ved Toiring eller Bogtning hindredes i oftere at gjore Brud paa Markfredcn, saa mærkede de, at det ikke var for at berige sig, han tog Boder af dem, men at han tilsigtede deres eget Gavn ved denne Forholdsregel, som i Forstningen forekom dem saa ubillig, og nu hersker der en fuldkommen Markfred saavel i dette Sogn, som i de nærmest tilstødende, idet det store Qvæg gjerne vogtes efter Hosten af hver Eier for sig, eller af 2 eller 3 Mænd, der slaae sig sammen derom, men Faarene som oftest vogtes i Fælles- flab for en heel By, medens de græsse paa Heden eller paa Ud- marken. — Herr Hansen tog forst fulde Boder efter Anordningerne, men naar Markfreden ikke oftere blev krænket af eett og samme Mands Kreature, saa gav han ham Pengene tilbage. Folgen heraf er, at Markfred i de senere Aar er i god Fremgang i Pastoratet: 2\øgint> og Sporup. — Det Samme gjælder ogsaa om Dalle- rup Sogn, hvor der, især i Tousirup By, strengt er blevet holdt over Freden i c. 15 Aar, og hvorfra den derfor udbreder sig til de tilgrændsende Byer. — I Pastoratet: Gjern og Skannerup finder Ufred ikke længer Sted i nogen syttderli'g Grad, mindst i Gjern Sogn, hvor den i de sidste 5 Aar er forjaget deels ved Sognepræ-