Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48.5
stens, deels ved Bygmester Rielsgaards Bestræbelser, idet disse
Mænd i Ufreds-Tilfælde have taget Boder, dog ikke efter Anord-
ningen. — I Laasby Sogn har Capt. Lange til Ralbpgcrard
havt en besværlig Kamp at bestaae, inden han har faaet Bønderne
til at toire og vogte deres Qvæg; han tog ttemlig forst kun et
Par Skillinger pr. Stk. af det optagne Qvæg, men i Gjentagcl-
sestilfcelde tog han Boder efter Loven, og kun, naar Bønderne ikke
senere forbrod sig, fik de Pengene tilbage. Dette var, at tage dem
paa deres omme Side; Bodertte ere særdeles heie, som man veed;
kun ved streng Overholdelse af Markfreden, kunde Pengene faaes
tilbage: dette hjalp, og nu holdes der Fred overalt, et Resultat, der
ogsaa er fremskyndet noget ved den Omstændighed, at enkelte Bonder
have begyndt at dyrke Raps. — Men kan nu end Marksreden
siges at være fuldkommen i de nordlige Sogne i dette Herred og
taalelig god i de midterste, saa staaer det sig desto daarligere i denne
Hettseende med de sydlige Sogne. Vel begynder man at afskaffe
Feellesgrcrsningen om Efteraaret paa enkelte Steder i Linaa Sogn,
og i dens Sted at indføre Vogttting, Enhver paa sine Enemærker,
men eildttu er Markfred langtfra at være almindelig, og i Sognene
Alling og Dulftrup kjendcr man den neppe af Navn. Her op-
gives Mvret i det Dieblik, Sæden er af Marken, her nedtroedes
Vintersæden af store og smaa Krcature, intetsteds forener man sig
cm at holde en Vogter, men Qvæget gaaer ude, indtil Sneeveir
eller Vinleekulde driver det i Huus. Dog har det heller ikke her
manglet paa Anledning til at afskaffe bønne fordærvelige Uskik, idet
navnlig Herr Langballe til Rielsgaard har forsogt at fremtvinge
Markfred ved Lovens Hjælp, men hans Umage har hidtil været spildt.
I Voer Herred, hvor der findes saamange Gaarde, som drives
af Mænd udeilfor Bondestanden, hersker desaarsag i det Hele taget
ret god Markfred. De eneste Egne, man maa undtage fra denne
Ros, ere, ligesom Tilfældet var ved Hjelmslev Herred, de yderste
ostlige og de yderste vestlige, nemlig Sognene: Søvind, Gangsted
og Vedslet og den vestlige Deel af Mstbirk, samt Pding og
Voerladegaard. Dog maae vi herved bemærke, at i Omegnen
af Tyrestrup maa der strengt holdes Fred, og i den senere Tid
begynder den ogsaa at udbrede sig i )?oerladegcrard Sogn, da