Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
486
lostgaaende Kreature her blive optagne af Enkelte, navnlig af Herr
Dines Møller tit Alofter - Mølle. Ogsaa i Mstbirk Sogn,
hvor for Exempel Præsten aldrig tilforn turde saae 9iug forend
ved Mortensdags Tider, er Markfred nu stærkt i Tiltagende, da
baade Præsten og Eiernc af de 3 Herregaarde i det Sydlige strengt
fordre den. Men det er just ikke mange Aar siden, at man i de
øvrige Sogne af dette Herred er kommen saavidt, at stille Krearurene
under Bevogtning efter Hosten, og endnu er Markfreden heller ikke
overalt saa befæstet, fom det var at onske, og som den vel og inden
foie Tid vil blive; til Exempler kunne vi nævne Sognene: Hplke,
Dusted, Taaning og tildeels ))æhr, hvor der ikke holdes nær
saa strengt over Markfred, fom i det annecterede tTebet Sogn,
og hvor saaledes Sognepræstett, hvis Mark, paa Grund af locale
Hindringer, ikke er hegttet til alle Sider, har maattet see Andres
lostgaaende Kreature imellem sine egne, der, efter Hovedgaardens
Exempel, staae toirede, indtil de komme paa Stald.
Det lille tlint Herred er nu endelig kommet saa vidt, at
have taalelig god Markfred overalt, med Undtagelse af Sognene:
tTini og Underup, især det sidstnævnte; men dette Pastorat staaer
i saa mange Henseender tilbage, at det ikke var at vertte, at det
med Hensyn til Markfred skulde gjore nogen Afvigelse, omendskjondt
Sognepræsten har prøvet alle tænkelige milde Forholdsregler for at
indfore den. I de øvrige Sogne flaues Kreaturene seedvanligviis
ikke lose, forend efter Michelsdag, og enhver holder da sine under
Bevogtning. Dette Resultat skyldes ber, som andetsteds, deels
enkelte Mænds kraftige Bestræbelser, deels Judforelse af Brakning
og tidlig Vintersæd, men mcgct gammelt er det lkgesaa lidt her,
som i Voer Herred.
Betræde vi nu Tprsting Herred, saa finde vi, at det staaer
endnu mere tilbage med Hensyn til Markfredens Fremme, end de
hidtil omtalte Herreder, og dog lader det sig ikke negte, at Ager-
bruget i det Hele her har taget et mægtigt Opsving i de senere
Aar. Det er forresten mærkeligt nok, at det fortrinsviis ere de
ostlige Sogne i Herredet, hvor Ufreden hersker mest uindskrænket,
nemlig i Sognette: Ape, S^uder-Viosing, Tanning og Træden.
Man var, efter alle Omstændigheder at domme, snarere berettiget