Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
486 lostgaaende Kreature her blive optagne af Enkelte, navnlig af Herr Dines Møller tit Alofter - Mølle. Ogsaa i Mstbirk Sogn, hvor for Exempel Præsten aldrig tilforn turde saae 9iug forend ved Mortensdags Tider, er Markfred nu stærkt i Tiltagende, da baade Præsten og Eiernc af de 3 Herregaarde i det Sydlige strengt fordre den. Men det er just ikke mange Aar siden, at man i de øvrige Sogne af dette Herred er kommen saavidt, at stille Krearurene under Bevogtning efter Hosten, og endnu er Markfreden heller ikke overalt saa befæstet, fom det var at onske, og som den vel og inden foie Tid vil blive; til Exempler kunne vi nævne Sognene: Hplke, Dusted, Taaning og tildeels ))æhr, hvor der ikke holdes nær saa strengt over Markfred, fom i det annecterede tTebet Sogn, og hvor saaledes Sognepræstett, hvis Mark, paa Grund af locale Hindringer, ikke er hegttet til alle Sider, har maattet see Andres lostgaaende Kreature imellem sine egne, der, efter Hovedgaardens Exempel, staae toirede, indtil de komme paa Stald. Det lille tlint Herred er nu endelig kommet saa vidt, at have taalelig god Markfred overalt, med Undtagelse af Sognene: tTini og Underup, især det sidstnævnte; men dette Pastorat staaer i saa mange Henseender tilbage, at det ikke var at vertte, at det med Hensyn til Markfred skulde gjore nogen Afvigelse, omendskjondt Sognepræsten har prøvet alle tænkelige milde Forholdsregler for at indfore den. I de øvrige Sogne flaues Kreaturene seedvanligviis ikke lose, forend efter Michelsdag, og enhver holder da sine under Bevogtning. Dette Resultat skyldes ber, som andetsteds, deels enkelte Mænds kraftige Bestræbelser, deels Judforelse af Brakning og tidlig Vintersæd, men mcgct gammelt er det lkgesaa lidt her, som i Voer Herred. Betræde vi nu Tprsting Herred, saa finde vi, at det staaer endnu mere tilbage med Hensyn til Markfredens Fremme, end de hidtil omtalte Herreder, og dog lader det sig ikke negte, at Ager- bruget i det Hele her har taget et mægtigt Opsving i de senere Aar. Det er forresten mærkeligt nok, at det fortrinsviis ere de ostlige Sogne i Herredet, hvor Ufreden hersker mest uindskrænket, nemlig i Sognette: Ape, S^uder-Viosing, Tanning og Træden. Man var, efter alle Omstændigheder at domme, snarere berettiget