Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

487 tit at vente det Modsatte, men, naar man undtager det vestligste Sogn, Bryrup, sinder der ret god Markfred Sted overalt i de Soane, der indtage Herredets vestlige Side, eller den er i det Mindste stærkt i Tiltagende i disse Egne. Dog tilkommer denne Nos kun temmelig betinget Ring Sogn, thi her flaues Kleaturene lose ester Hosten i hver By, og vogtes kun, for ikke at komme ind paa andre Byers Enemærker. - At Ufred er saa almindelig i Sønder-Vissing Sogn er sandelig ikke Sogneprerftetts Skyld, men dette Exempel viser tydeligt, hvorlidet Formaninger og Op- muntringer ere istand til udrette, thi dertil alene har han indskrænket sin Virksomhed i denne Henseende: Mulcter har han aldrig villet tage, for at bevare en god Forstaaelse med sine Sognefolk. Det er saameget mere at undres over, at Markfred ikke er indfort i dette Sogn, da der dog ogsaa gives enkelte Bonder, som onske den, og da Kartoffelavlen, ved Sognepræstens rosværdige Bestræbelser, er bleven temmelig almittdelig der i Ezttcn. Men de enkelte mere oplyste Bonder kunne Intet udrette mod Mængden, idet de nodes til at folge den herskende Uskik, silarest muligt efter Hosten at slaae Kreaturem lose, thi Mængden af Venderne bekymrer sig lkke om at see Vintersæden nedtraadt eller afædt af alleflags omslreifen c Kreature, og at maatte optage Kartoflerne halvmodne for at faae dem i Behold. Ufreden gaaer her saa vidt, at Præsten om Efter- aaret maa lade sin Kartoffelager bevogte, ittdtil Rodfrugterne ere fuldmodtte til Optagelse. - I Rye Sogn er det ligesaa flet be- vendt med Markfreden, skjondt baade Molleeieren og Sognepræsten have gjort Alt for at indføre dett. Men den Førstnævnte er mindre besværet af Ufred, paa Grund af hans Jorders mcre afsondcede Beliggenhed, og saaledes kan hans Virksomhed ikke strække langt, og Sognepræstens Bestræbelser, for at tilvejebringe Marksred i Rye Vy, have hidtil været forgjeves. I Førstningen tog han Boder, men da han siden gav Overtræderne deres Penge tilbage igjen, bleve de ligegyldige som for. Da foreslog han Bønderne, at bolde Vogtere om Efteraaret paa fælles Bekostning, og tilbod som eget V-drag 2 Tdr. Rug, samt at Alt fluide blive ved det Gamle, dersom de ikke iilden et Aar havde fundet deres Regning derved; men ogsaa dette Forslag strandede paa deres Slovhed og Mangel paa Enighed.