Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

488 I dele Vrads Herred hersker Ufred i al sin Vederstyggelighed, idet alleflags Kreature, men især Faarene, gaae lose langt ud paa Vinteren. Men herfra gives dog folgende Undtagelser: Skjondt Bønderne i Them Sogn i det Hele taget ikke bryde sig om, at lade Faarene komme paa Vintersæden, som desuden tager megen Skade ved at blive nedtraadt af det store Qvæg og raadne bort i de Huller, der dannes under dets Klover, er der dog noget bedre Markfred i Byerne Them og Salten. I Nærheden af de kgl. Plantager: palsgaard (r7srre-Gnede Sogn) og Gnabegaard Cvrads Sogn) nodes Bonderne til at være paa deres Post, thi i Tilfælde af Ufred maae de betale Boder efter Anordningerne. Dog strækker Virkningen af disse Plantagers Fredning sig nippe længere enb til deres nærmeste Naboer, og Sognepræstens Bestræbelser til Markfredens Indforelse i Norre-Snede Vy have været saagodtsom ganske spildte. I 'Klovborg Sogn er Markfred noget i Tiltagende, og ved Parcelgaardene af Bjerregaard holdes der over den, men disse have ogsaa deres Jorder samlede, hvorimod Loddernes Antal og adspredte Beliggeithed i det Dvrige af Sognene 2Ule og Tørring dog kait tale Noget ril Undffyldning for, at Markfred der ei finder Sted. Herr Fr. Moller i Salten har især kæmpet for Markfredens Overholdelse. Forhen gik nemlig største Delen af Besætningen i Skovene, hvor ben passede sig selv, saalænge det var Tovekr: men i Snee- og Frostveic gik Bonderne ud for at nedhugge Grene og Kvas, hvoraf Kreaturene afgnavede Knopper og Mos, samt det saakaldte Lav, for af dette og af hvad de kunde opskxabe under Sneeu at opholde Livet. Gjodningcn gik paa denne Maade tabt, og Freden blev overalt brudt. Om Efteraaret bleve Kartofler, Klover m. m. nedtraadte og omrodede, især af Svikn, og Herr Møllers Plantninger bleve i det forste Aar saaledes ode- lagte, at næsten det Hele maatte omplantes. Hail nodtes derfor til at optage Kreaturene, og lod Vedkommende betale en Ubetydelighed for hver Flok; men, da dette Intet frugtede, maatte han gribe til strengere Midler. Ved at ansætte en Skovfoged, og ved efter- haanden, som Nødvendigheden bod det, at forhoie Optagelsespengene indtil det Auordttittgsmerssige, epnaaedes aldeles Fred i Skoven og paa Marken, med Undtagelse af Faarene, der endnu kunne træffes