af og til paa Udmarken. Modte end denne Mands strenge Forholds-
regler megen Modstand hos de Omboende, faa begyndte dog Enkelte
med Tiden at indsee Markfcedens Uundvoerlighed., og disse fordre
nu Fred ligesaa stærkt, som de forhen modsatte sig at yde Andre den.
Sextende Afsnit.
Landproducternes Afscetning. Beie.
Markeder. Kjobstcedcr.
Canaler.
en Egn producerer mere, end hvad der netop udfordres til dens
Beboeres Ernæring, saa afhænder den sit Overflod til andre Egne,
og erhverver derved Midler til at tilvende sig af andre Egnes Frem-
bringelser de virkelige eller indbildte Nødvendigheder, som den ikke
selv er istand til at producere. Meu Producenten forec ikke selv
sine Varer hcu til de Steder, hvor der er Trang til dem, han op;
kjober heller ikke, hvad han igjen behover af andre Varer, paa de
Steder, hvor disse frembringes: et faabant Forhold vilde være lige
ubcqvemt for begge Parter. Omsætningen skeer derfor igjennem
Mellemmand, Kjobmænd, som ere etablerede paa Steder, der ligge
beqvemt baade for at modtage, hvad Producenterne kunne undvære,
og for at hente eller faae tilfort andetsteds fra, hvad de trænge til.
Da Soen, for Danmarks Vedkommende, er den Hovedvei, paa
hvilken de forstjellige Varer udfores og tilfores, boe Kjobmcendene i
Regelen paa saadanne Steder, hvor Udskibning beqvemt kan gaae.for
sig. Hvor flere Kjobmænd, under Beskyttelse af visse Friheder og
Privilegier, have samlet sig, der er der opstaaet en Kjobstad: denne
bliver altsaa et Mellemled imellem den producerende Egil og Pder-
verdenen, fra hun modtager den de overflødige Producter, fra derine
modtager den Det, hvortil hiin foler Trang, den er Centralpunktet
for Omsætningen, den er den bevægende Kraft, Hjertet i en Vare-