Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
497 Gjennenigang aaben i Midten for de mindre Pramme. Men selv disses Passage er derved i hoi Grad forulempet, thi, ved Vand- massens Sammenpresning i det snævre Gab, danner Aaen et 10 Tommers Fald, og, for at bringe Prammene op imod Strømmen kgjennem Gabet, maa der afbenyttes en paa Land staaende Vinde. ?tt der herved foraarsages en betydelig Tidsspilde og udfordres en ikke ringe Kraftanstrengelse, er en Selvfolgc; det vilde derfor være til stor Fordeel for Samfærdselett, om denne Aalegaard kunde ned- lægges *). Meil selv ved Silkeborg er der en mægtig Hindring for Pramfarten, og ved at omtale den, ledes vi gjennem en naturlig Overgang ind paa at afhandle den Udvidelse i Canal - Attlægene, som Skanderborg Amt til sin uberegnelige Fordeel endnu kunde modtage, men som der desværre kun er ringe Haab om nogensinde at see realiseret, i det Mindste ikke i den Udstrækning, som de locale Omstændigheder gjore mulig. Man maa i gamle Dage aldeles ikke have betænkt, hvilken overordentlig Indflydelse et seiibart Vandlob kan udove paa de til- grændsende Egnes Opkomst og Cultur, sidett man kunde tillade, nt herlige, variduge Aaer fuldkommen afspcerredes paa flere Steder. Man synes at have staaet i den Formening, at Aalobene ikke vare tjettlige til andet end Molledrift og Fiskefangst, siden man kunde ♦) Af Laxcgaarde findes der 2 i Aaen, til betydelig Ulcilighed for Farten, nemlig een ved Ostergaard, der tilhorer Grevskabet Lrysenborg, og een nedenfor ved Frisenvold, der tilhører forrige Apotheker Faith. For at yde hver af de i Randers hjemmehørende Pramme Hjælp ved Farten igjcnneiu den sidstnævnte Laxegaard, erlægges der, ifølge et imellem Eieren og Communalbestyrelsen i Randers den 14de Mai 1829 indgaaet Forlig, 10 Sk., hvorimod han opkræver af hver af de ikke i Xanders hjemmehørende Pramme 18 Sk., ja anseer sig endog be- rettiget til at forhoie denne Afgift til 28 Sk. af hver udenbyes Pram. For at passere Laxegaarden ved Mstergaard, og for den derved ydede Haandsrækning oppebærer Fæsteren en Afgift af 28 Sk. for hver Pram, Tour og Retour. — Læserne see heraf, at Pramfarten ikke blot er hæmmet ved locale Hindringer, men ogsaa bebyrdet med ei ubetydelige Omkostninger, og endda har man villet formene Prammene Gjennem- gang om Natten, en yderligere Jndskrænkning, der dog ikke har fundet Medhold ved Domstolene. 32