Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
497
Gjennenigang aaben i Midten for de mindre Pramme. Men selv
disses Passage er derved i hoi Grad forulempet, thi, ved Vand-
massens Sammenpresning i det snævre Gab, danner Aaen et 10
Tommers Fald, og, for at bringe Prammene op imod Strømmen
kgjennem Gabet, maa der afbenyttes en paa Land staaende Vinde.
?tt der herved foraarsages en betydelig Tidsspilde og udfordres en
ikke ringe Kraftanstrengelse, er en Selvfolgc; det vilde derfor være
til stor Fordeel for Samfærdselett, om denne Aalegaard kunde ned-
lægges *). Meil selv ved Silkeborg er der en mægtig Hindring
for Pramfarten, og ved at omtale den, ledes vi gjennem en naturlig
Overgang ind paa at afhandle den Udvidelse i Canal - Attlægene,
som Skanderborg Amt til sin uberegnelige Fordeel endnu kunde
modtage, men som der desværre kun er ringe Haab om nogensinde
at see realiseret, i det Mindste ikke i den Udstrækning, som de locale
Omstændigheder gjore mulig.
Man maa i gamle Dage aldeles ikke have betænkt, hvilken
overordentlig Indflydelse et seiibart Vandlob kan udove paa de til-
grændsende Egnes Opkomst og Cultur, sidett man kunde tillade, nt
herlige, variduge Aaer fuldkommen afspcerredes paa flere Steder.
Man synes at have staaet i den Formening, at Aalobene ikke vare
tjettlige til andet end Molledrift og Fiskefangst, siden man kunde
♦) Af Laxcgaarde findes der 2 i Aaen, til betydelig Ulcilighed for Farten,
nemlig een ved Ostergaard, der tilhorer Grevskabet Lrysenborg,
og een nedenfor ved Frisenvold, der tilhører forrige Apotheker Faith.
For at yde hver af de i Randers hjemmehørende Pramme Hjælp ved
Farten igjcnneiu den sidstnævnte Laxegaard, erlægges der, ifølge et
imellem Eieren og Communalbestyrelsen i Randers den 14de Mai 1829
indgaaet Forlig, 10 Sk., hvorimod han opkræver af hver af de ikke i
Xanders hjemmehørende Pramme 18 Sk., ja anseer sig endog be-
rettiget til at forhoie denne Afgift til 28 Sk. af hver udenbyes Pram.
For at passere Laxegaarden ved Mstergaard, og for den derved ydede
Haandsrækning oppebærer Fæsteren en Afgift af 28 Sk. for hver
Pram, Tour og Retour. — Læserne see heraf, at Pramfarten ikke blot
er hæmmet ved locale Hindringer, men ogsaa bebyrdet med ei ubetydelige
Omkostninger, og endda har man villet formene Prammene Gjennem-
gang om Natten, en yderligere Jndskrænkning, der dog ikke har fundet
Medhold ved Domstolene.
32