Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

498 lade Mollere eller Andre, til ubodelig Skade for Efterkommerne, stoppe ethvert Vandlob efter Behag, ved at sætte en Laxegaard eller en Aalekiste tværsover den hele Bredes. Paa den indbyrdes Sam- færdsel, hvortil de storre Aaer give saa fortrinlig Anledning, naar de benyttes ret, kan Ingen dengang have tænkt. — Guden-Aaen er stilbar for de almindelige, omtrent 3 Fod dybtgaaende Pramme lige op til Rnud-Bro vcd den ovre Ende af Anud-So, det er: i en Strækning af 2| Miil fra Silkeborg. Men alle de Varer, som enten udskibes, eller som man muligviis kunde falde paa at udskibe fra de til Soerne grcendsende Egne, maae, formedelst Aalekisten ved Silke- borg, udlosses ved en Ladeplads lidt ovenfor Mollen og axles et ubetydeligt Stykke Bei, for atter at indlades ved en anden Lade- plads tæt nedenfor Mollen i andre Pramme. Hvor unaturligt, hvor tidsspildende og arbeidsspildende dette Forhold er, maa være indlysende for Enhver; at Transportomkostningerne derved ikke lidet forhoies, er en Selvfølge; man feiler neppe i at antage, at blot hver Favn Brænde derved fordyres et Par Mark; hvor stor en Sum kunde der da ikke aarligt spares, naar der aabnedes en Gjennemscilingssluse ved Silkeborg! Ved en saadan Forholds- regel vilde Varerne sikkert, formedelst de formindskede Transport- omkostninger, give et saameget storre reelt Udbytte, at det fuld- kommen vilde veke op imod, hvad Aalekisten der paa Stedet ind- bringer. Det er ikke umuligt, at man paa en Omvei vil kunne undgaae dentte besværlige Omladen af Varerrie vcd Silkeborg, ved nemlig at sætte de Soer, der ligge Vesten for Guden-Aaen (eller Remskrup - Aaen) i Forbindelse med hverandre, saaledes at der •) I Anledning af en ved Høiestercts-Dom af 21bc Mai 1834 paakjendt Sag, som angik, at 2 Pramsørcre med Magt havde tiltvunget sig Gjenncmfart ved Dskergaardö Laxegaard uden Betaling, blev det oplyst, at Frederik III har udstedt et Skjøde til en Greve Frys, hvorved det blev ham og Arvinger tilladt, at indrette saa mange Laxeqaarde i Guden -Aa, som de lystede, hvilken Tilladelse Høkesteret antog medførte Ret til at forbyde Gjennemsart i Aaen, forsaavidt samme ikke kunde bestaae med ubehindret Brug af Laxegaarden, og følgelig til ikkun at tilstede Gjennemgangen under Betingelse af, at hun Afgift erlægges, hvilken desuden upaaankct er bleven oppebaaren i en lang Række af Aar. Viborg-Stændertidendc, 184'2.