Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
499 blev en uhindret Passage udenom Silkeborg i17olle, men sikkert vil et saadant Foretagende være langt kostbarere at udfore, end det Tab, Silkeborg-Aalekistes Nedlæggelse kunde foranledige. Lpng- S<s, som ligger omtrent 20 Tommer hoiere eud Veil - <5ø (en Deel af Bras-Ss), maatte da ved en seilbar Canal sættes i For- bindelse med denne, og paa den anden Side igjennem og Mrn- Set med Lang-S>s, men dertil vilde i det Hele udfordres Gravningen af c. 3000 Alen Groft gjennem et moset Terrain. — Men gaae vi hoiere opad Aalobet, saa er der ingen Tvivl om, at det med en lidet bekostelig Oprensniilg maatte kunne gjores seilbart lige op til Kjobstaden Skanderborg, og til den hele Egn, der omgiver Skanderborg-See, — hvis der ikke paa henne Bei vare 3 Hindringer, skjondt af forfljellig Betydenhed. Den forste er 2\yci Mølle mcd sin særdeles indbringende Aalekiste: her maatte da en Gjennemseilingssluse anlægges; den anden er Fuldbro-Molle, som helst, hvad der oftere har været paatænkt, maatte nedlægges; den tredie er Chaussee-Dæmningen, hvis Gjenilemseilittgsbro da maatte lægges paa et mere passende Stcd end Tilfældet er nu. Saaledes som Forholdene ere fortiden, og rimeli'gvi'is længe ville vedblive at være, hofter den nærmeste, ostlige Egn, af Mangel paa en be- qvem Transportvei, aldeles ingen Gavn af den store vestlige Skov- strækttkng, hvis Producter, til lige megen Skade for begge Parter, ikkun have een eneste Afsætm'ngsvei, nemlig paa Guden - 2la til det fjerntliggende Randers. Efter at have afhandlet Lommunicationsmidlerne i Amtet, ville vi nu kaste et Blik paa Afsætningens Gang, saaledes som de«, nødtvungen af Omstændighederne, har ordttet sig og i Regelen fin- der Sted. De Kjobstæder, til hvilke Landproductenres Strømning soger hen, ere, som vi ovenfor have antydet, Horsens, Acrrhuus og Randers, — nær havde vi glemt at tage Skanderborg med. Medens saagodtsom hele den vestlige og sydlige Deel af Amtet, eller Herrederne: ‘Vrabs, Tprsting, tlim og Doer, handler i Horsens, soger Amtets nordostlige Deel (især Hjelnrslev Herred) til Aarhuus og storste Delen af Gjern Herred paa Guden-Aaen fra Ladepladseit ved 21 efen - Bro til Randers. Men hvad bliver der da tilovers for Skanderborg? — Kun meget Lidt; ikke noget 32*