Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
503
vet er Soen, del er for lille et Land, debs Befolkning er for ringe
til at der kan opstaae nogen faa betydelig indre Omsætning, at
derved en Landkjobstad kan holdes ved Liv og Kraft, og selv i de
Tilfælde, hvor den indre Handel naaer nogen Betydenhed, f. Ex.
imellem Provindserne og Hovedstaden, der kunne dog kun de Pro-
vittds-Kjobstcrder, der ligge ved Soen, tage nogen væsentlig Deel i
Omsætningen, og Forholdet stiller sig da næsten, som om det var
ni Udenrigs-Handel, med de producerende Provindser og deres ex-
porterende Kjobstæder paa den erie Side, og den i en Udkant af
Landet liggende, uforholdsmæssigt store, Alt opflugende Hovedstad
paa den anden Side. Danmark besidder ikke faa blot vegeterende
Landkjobstæder, uden Næring, uden Virksomhed, Kjobstæder, der,
ligesom s. Ex. Viborg og Skanderborg, kun give en ringe Än-
ledning til Trafique ved at være Sædet for en Amtmand, en Amts-
forvalter, en Herredsfoged eller andre Embedsmand, som Bønderne
ere nødsagede til jeevttligt at søge, men forreste« kun beboes af Avls-
brugere, der leve af at dyrke deres udenfor Byen liggende Jorder,
Brændeviinsbrændere, der under Privilegiers Beskyttelse leve af For-
ædlingen af en ringe Mængde Sæd og det dermed forbundne
Kreaturhold, Haandvcerkere, der friste en kummerlig Tilværelse med
den ubetydelige Fortjeneste, en noeringslos Byes Beboere kan give dem,
og endelig nogle faa Kjobmænd, der drive en tarvelig Smaahandel
med de Bonder, som leilighedsviis i andre Anliggender komme til
Byen. Under saadantte Omstændigheder synes Etableringen af en ny
Landkjobstad at være mindre hensigtsmæssig. Kommer den til at
virke under de samme Afgifter og Paalæg, det samme Toldopsyn,
som Landets ovrige Kjobstæder, der ligge beqvemt for Udffibningen,
saa vil dens fra Yderverdenen afsondrede Beliggenhed umuligt tillade
den at holde Priser med de af Naturen mere begunstigede Sostæder;
de Omkostnittger, som Varernes Transport imellem den og Soen
medtager, maae nodvendigviis lignes paa disse og bevirke, at Land-
manden faaer mindre for hvad han afsætter, og maa give mere for
hvad han indkjober, og, naar det skulde synes, som om Dette for
Producenternes Vedkommende maatte veie op imod den Tid og den
Arbeidskraft, de bespare ved ikke selv at befordre Varerne til og fra
Afskibningsstedet, saa gjælder det dog kun under den Forudsætning,