Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

503 vet er Soen, del er for lille et Land, debs Befolkning er for ringe til at der kan opstaae nogen faa betydelig indre Omsætning, at derved en Landkjobstad kan holdes ved Liv og Kraft, og selv i de Tilfælde, hvor den indre Handel naaer nogen Betydenhed, f. Ex. imellem Provindserne og Hovedstaden, der kunne dog kun de Pro- vittds-Kjobstcrder, der ligge ved Soen, tage nogen væsentlig Deel i Omsætningen, og Forholdet stiller sig da næsten, som om det var ni Udenrigs-Handel, med de producerende Provindser og deres ex- porterende Kjobstæder paa den erie Side, og den i en Udkant af Landet liggende, uforholdsmæssigt store, Alt opflugende Hovedstad paa den anden Side. Danmark besidder ikke faa blot vegeterende Landkjobstæder, uden Næring, uden Virksomhed, Kjobstæder, der, ligesom s. Ex. Viborg og Skanderborg, kun give en ringe Än- ledning til Trafique ved at være Sædet for en Amtmand, en Amts- forvalter, en Herredsfoged eller andre Embedsmand, som Bønderne ere nødsagede til jeevttligt at søge, men forreste« kun beboes af Avls- brugere, der leve af at dyrke deres udenfor Byen liggende Jorder, Brændeviinsbrændere, der under Privilegiers Beskyttelse leve af For- ædlingen af en ringe Mængde Sæd og det dermed forbundne Kreaturhold, Haandvcerkere, der friste en kummerlig Tilværelse med den ubetydelige Fortjeneste, en noeringslos Byes Beboere kan give dem, og endelig nogle faa Kjobmænd, der drive en tarvelig Smaahandel med de Bonder, som leilighedsviis i andre Anliggender komme til Byen. Under saadantte Omstændigheder synes Etableringen af en ny Landkjobstad at være mindre hensigtsmæssig. Kommer den til at virke under de samme Afgifter og Paalæg, det samme Toldopsyn, som Landets ovrige Kjobstæder, der ligge beqvemt for Udffibningen, saa vil dens fra Yderverdenen afsondrede Beliggenhed umuligt tillade den at holde Priser med de af Naturen mere begunstigede Sostæder; de Omkostnittger, som Varernes Transport imellem den og Soen medtager, maae nodvendigviis lignes paa disse og bevirke, at Land- manden faaer mindre for hvad han afsætter, og maa give mere for hvad han indkjober, og, naar det skulde synes, som om Dette for Producenternes Vedkommende maatte veie op imod den Tid og den Arbeidskraft, de bespare ved ikke selv at befordre Varerne til og fra Afskibningsstedet, saa gjælder det dog kun under den Forudsætning,