Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

504 at Landkjobstadens Kjebmænd vide at holde sig fuldkommen uafhcrn- gige af dem, der boe i Sostaden; men, at dette Forhold sjeldent eller aldrig finder Sted, er en Sandhed, som mange Exempler be- vise; er der nogen Dristighed og Pengekraft tilstede i de paagfeeldende nærmeste Sostæder, saa ville Landstadens Kjobmcend snart synke ned til blotte Speditcurer eller Commissionærer, og saamange flere Fa- miliers Underhold kommer da til at hvile paa Varerne, forringe Priserne paa de udgaaeride og forhoie Prisertte paa de indgaaende, Alt til Skade for Producentertte og tildeels ogsaa for de virkelige Kjobmænd, idet begge Parter kunde drage storre Fordeel af ett direkte Handel, end af en Handel ved Mellemmamd. Bliver derimod Land- ksobstaden begunstiget ved Indrømmelsen af særegne Lettelser ou Fri- heder, saa kan den derved visselig holdes vedlive, til Gavn baade for den selv og, skjondt i ringere Grad, for de omboende Producenter, men et saadant Liv er ikke noget sundt Liv, en saadan kunstigt fremtvungen Tilstand c c unaturlig, ikke at tale om, at den kun kan vedligeholdes paa andre Kjebstoeders Bekostning, og, fra et hoiere Synspunkt betragtet, turde et saadant Forhold, om end heldbringende for en enkelt, indskrænket Localitet, dog være skadeligt for Staten i sin Heelhed, og desaarsag absolut uferdeelagtigt. — Men er nu Anlæggelsen af en Kjobstad, den være privilegeret eller uprivilegeret, i Jyllands Indre, f. Ex. ved Silkeborg utilraadelig, og er der alligevel hos en Mcettgde af Indlandets Beboere Trang til en saa- dari, paa Gruild af Besværlighedertte ved Afsætningen, saa gjælder det om at afhjælpe bønne Trang saa godt, fom de locale Natur- forhold tillade det, og paa en Maade, som bliver Producentertte og Staten i Almmdelighed til sand Gav«. Det kan uden Tvivl være Landbeboerne ligegyldigt, hvor de afsætte deres Varer, naar kun Priserne, som de opnaae, ere i et naturligt Forhold til Tidsom- stændighederne, til Barernes Bonitet og til de Besværligheder eller Bekostninger, der medgaae til deres Transporr. De 2 førstnævnte Momettter maae her blive os uvedkommende, men hvad Transporten angaaer, da er det indlysende, at, naar Landmanden i en fjernere Kjobstad kan faae mere for sine Producter, enb i en nærliggende, og naar delte Mere overstiger Værdien af den Arbejdskraft, der nd- fordtes til Lranspoltett, en Værdi, som Enhver for sit Vedkommende