Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
513
Aar 114 Born aarlkgt; den har desuden 3 private Skoler, hvori
der i 1837 undervisses 36 Born. De offentlige Skoler eie en
Capital af 1000 Nbd. uden Gjæld, men desforuden er af Com-
munen udredt 420 Rbd. aarlkgt til dem, ifolge 5 Aars Gjennemsnit.
Sil Oplysning om Byens øvrige oeconomiske Forfatning hid-
sætte vi efter Tabelværkets femte Hefte Folgende: Til Fattigvæsenet,
som selvstændigt og uden Gjæld eier en Formue af 3783 Rbd., er
desuden af Communen udredt i 1837 291 Rbd., og efter Middel-
tal af de næstforegaaende 5 Aar 300 Rbd. aarlkgt. Foruden 6
Lemmer, der have stadig Forsorgelse i Byens Fattighuus, ere des-
uden 28 Fattige stadigt forsørgede i 1837, og i Gjennemsnit for
de nærmestforegaaende 5 Aar 25 Fattige aarlkgt. — Til Byens
Udgifter er der i 1837 paalignet Communen 417 Rbd., og efter
Gjennemsnit for de noestforegaaende 5 Aar 545 Rbd. aarligtj af
de 117 Rbd. ere de 300 Rbd. lignede paa Grund og Næring, og
117 Rbd. paa Assurancesummen. Ester Gjennemsnit af 5 Aar
udredes aarligt af Byens Kasse 45 Rbd. til Vægtervæsenet og
121 Rbd. til Speoitevæsenet.
Skanderborg har ingen Jndqvartering og intet Borger-
militair; — den eier 3 Brandsproiter, som betjenes af 136 Mand
under 12 Officierer; — over dens natlige Sikkerhed vaager kun een
Vægter; — dens Beboere have endeel Baade i Soen, af hvilke de
5 ere Seilbaade.
Horsens*),
en ret livlig og nærsom Kjobstad, ligger inderst t den 2 Mile dybe
Horsens-Fjord, ved Bygholms - Aaens Udlob i samme, for
*) Denne By er meget gammel, thi den stal allerede have været Kjøb-
stad i det 11te Leculum. Dens Navn, der i Documenter af 1284
strives Horeners, 1340 Horsenæs, i den gamle norske Historie
Hroofanes, ville Nogle udlede af Hothersnees, eftersom Saxo
Grammaticus omtaler, at den cimbrifke Høvding Hother havde sin
Tilflugt i en lille Flække i ^friland; men naturligere og mere over-
ecnsstemmcnde med Navnets ældre Skrivemaader deriveres det af Ordet
„porS", en Hest, da Byens Vaaben fra ældgamle Tider har indeholdt en
Hest, bunden til et Lindetræ. Byen led meget 1247 i Urolighederne mellem
Erik Plovpenning og Hertug Abel, hans Broder, og blev senere,
1285, plyndret og afbrændt af Normændene; i 1540 afbrændte den
33