Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
 514 allerstorste Delen paa den venstre eller nordre Bred af denne Am Den er 5200 Alen i Omkreds, og har et Qvadrat - Indhold af 81 Tdr. Land. Den indeholder 2 Trove og bestaaer af 18 Gader, blandt hvilke især den omtrent i Dst og Vest lobende Sondergade den en stem Medfart as de keiserligc under Kong Hans, en stor Ildebrand næsten ganske, og i 1627 led Tropper; ogsaa skal tidligere, være overgaact den. Erik Menved opholdt sig der flere Gange, og sluttede der 1313 et Forlig med Hertug Erik. 1340 nævnes den blandt det pantsatte Gods, som Valdemar Atterdag maatte ind- lose af de holsteenffe Grever. Byens ældste bekjendte Privilegier tre fkjenkede den 1442 af Christopher af Bayern. Christian den Tredje lod sig 1534 hylde ved Horsens under aaben Himmel. Byen havde i Middelalderen 4 Klosrere, et Johanniter-, et Dominicaner-, et Lranciscaner- og et Hellig-Aands-Kloster. Kort efter Refor- mationens Jndforelse nedbrødes Byens Frue-Kirke og dens Kirkegaard .udlagdes til Torv, hvilket ogsaa senere (1575) fandt Sted med Kirke- gaarden til St. Jacobi Kirke. I Aaret 1313 havde Erik Utenved ladet Bønderne opføre det fasie Slot Bygholm til Straf, fordi de af Oriels Brock og flere Adelsmænd havde ladet sig forlede til Oprør. Det byggedes tæt uden- for Horsens paa en Bakke, nærved det Sted, hvor den nuværende Herregaard af samme Navn ligger, men blep allerede 7 Aar derefter nedbrudt, ifølge Christopher den Andens Haandfæstning, og blev siden Ladegaard for den faste Borg, Stjernholm, som laae ved Havnen paa den østre Side af Byen, og som Otto Rosenkranrz 1616 havde solgt til Christian IV. Men efter Souverainitetcns Jndforelse solgtes begge Gaarde 1661 af Frederik 111. til privat Eiendom, hvorefter Bygholm blev gjort til Hovedgaard for Godset, og Gtjernhoim cfterhaanden forfaldt. Dettes Materialier forbrugtes dcels til en ny Hovedbygnings Opførelse ved Bygholm, deels til Grundstene under andre Bygninger og til Stecngjærdcr m. m. Det er nu sporløst forsvundet, men hvor dets Plads formeentligt har været, staaer nu en smuk, lille grundmuret Bygning af samme Stavn, som med en tilhørende Toft paa 6 Tdr. L. for nyligt er solgt til Hr. Brøchner i Horsens for 6700 Nbd., og som endnu, til Tegn paa sin Oprindelse og sin tidligere Afhængighed af Bygholm, horer under Bjcrre- Hatting Herreders Jurisdiction, skjondt den er beliggende aldeles indenfor Nim Herred. — Tegning af Horsens med Bygholm og Stjernholm sees i Resenii Atlas Danicus, Nr. 08.