Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
525 Grene bugne under rødmende Frugter. Kun Skade, at Virkeligheden ikke svarer til dette Maleri, — Haver findes der vel overalt, men Havedprkningen — med den er det kun maadelkgt bevendt. Hvor- ledes seer da en Bondes Have ud? Hvor stor er den? Hvad bruger han den til? — Disse Sporgsmaal ville strax paatrænge sig Læ- seren, og Forfatteren iler med at besvare dem. En Bondehave er et indhegnet fiirkantet Rum, en halv Snees Favne langt og ligesaa bredt; paa den ene Side: Gronkaal, paa den anden Side: Kartofler, og ofte i det halve Stykke ingen af Delene, thi det bruges gserne som Blegeplads for det hjemmegjorte Lærred og ligger derfor i Græs. Lægger man hertil et Par Piletræer i Havens Hjerner eller i Gjærdet, undertiden en vantreven Hyld, et Par Ronnebcertræer og, naar det kommer hoit, 2—3 Træer, som maaskee engang have baaret Frugt, og endelig en frodig Vegetation af Nelder og andet Ukrud, der staaer langs med det omgivende Jord- eller Steettdige, ligesom for at forhindre Tyvehaand fra at rane Havens Herligheder — saa har man Billedet fuldstændigt. Der er ingen Overdrivelse i denne Skildring: 99 Bonderhavec af 100 skulle næsten i alle Enkeltheder stemme overeens dermed. Sporger man nu Bonden, hvorfor han ikke indtager et noget storre Stykke Land til Have, for deri at op- elske Frugttræer, dyrke Jordfrugter og Madurter, der dog maatte være ham en behagelig Afvexling og et sundt Kryderi paa hans daglige Kost, saa svarer han, at hans Arbeide i Marken med Ploining, Harvning, Mergling o. s. v. ikke levner ham og hans Folk Tid til at tage sig af en Haves Dyrkning, at det er ham for kostbart at holde en Karl alene til dette Arbeide, og at han paa Torve- eller Markedsdagene i Kjobstaden kan kjobe for et Par Marks Penge saa mange Madurter, som han har Behov — men dette vil rigtignok ikke sige meget. Bønderne have i det Hele taget ingen Smag for Grøntsager eller Kryderurter, de ansee dem for et Slags Luxusartikler, der ikke ere til nogen væsentlig Nytte i Maden o: ikke berige den med nærende og styrkende Stoffer, og saaledes over- lade de bcify Kone og deres Pige, om de have nogen, at passe den lille jordplet, som de, mere af gammel Vane eller efter Skik og Brug, end af Tilboielkghed, have indtaget til Fremavling af nogle Gronkaalsplanter og nogle Kartofler, dem de ligesaa godt