Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
525
Grene bugne under rødmende Frugter. Kun Skade, at Virkeligheden
ikke svarer til dette Maleri, — Haver findes der vel overalt, men
Havedprkningen — med den er det kun maadelkgt bevendt. Hvor-
ledes seer da en Bondes Have ud? Hvor stor er den? Hvad bruger
han den til? — Disse Sporgsmaal ville strax paatrænge sig Læ-
seren, og Forfatteren iler med at besvare dem. En Bondehave er
et indhegnet fiirkantet Rum, en halv Snees Favne langt og ligesaa
bredt; paa den ene Side: Gronkaal, paa den anden Side: Kartofler,
og ofte i det halve Stykke ingen af Delene, thi det bruges gserne
som Blegeplads for det hjemmegjorte Lærred og ligger derfor i Græs.
Lægger man hertil et Par Piletræer i Havens Hjerner eller i Gjærdet,
undertiden en vantreven Hyld, et Par Ronnebcertræer og, naar det
kommer hoit, 2—3 Træer, som maaskee engang have baaret Frugt,
og endelig en frodig Vegetation af Nelder og andet Ukrud, der
staaer langs med det omgivende Jord- eller Steettdige, ligesom for
at forhindre Tyvehaand fra at rane Havens Herligheder — saa har
man Billedet fuldstændigt. Der er ingen Overdrivelse i denne
Skildring: 99 Bonderhavec af 100 skulle næsten i alle Enkeltheder
stemme overeens dermed. Sporger man nu Bonden, hvorfor han
ikke indtager et noget storre Stykke Land til Have, for deri at op-
elske Frugttræer, dyrke Jordfrugter og Madurter, der dog maatte
være ham en behagelig Afvexling og et sundt Kryderi paa hans
daglige Kost, saa svarer han, at hans Arbeide i Marken med
Ploining, Harvning, Mergling o. s. v. ikke levner ham og hans
Folk Tid til at tage sig af en Haves Dyrkning, at det er ham for
kostbart at holde en Karl alene til dette Arbeide, og at han paa
Torve- eller Markedsdagene i Kjobstaden kan kjobe for et Par Marks
Penge saa mange Madurter, som han har Behov — men dette vil
rigtignok ikke sige meget. Bønderne have i det Hele taget ingen
Smag for Grøntsager eller Kryderurter, de ansee dem for et Slags
Luxusartikler, der ikke ere til nogen væsentlig Nytte i Maden o:
ikke berige den med nærende og styrkende Stoffer, og saaledes over-
lade de bcify Kone og deres Pige, om de have nogen, at passe
den lille jordplet, som de, mere af gammel Vane eller efter Skik
og Brug, end af Tilboielkghed, have indtaget til Fremavling af
nogle Gronkaalsplanter og nogle Kartofler, dem de ligesaa godt