Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
526
kunde frembringe i fri Mark. Det er nu just ikke Stedet her at
drofte hine Bondens Undskyldninger for Havevæsenets Forsømmelse,
thi Saadant lader sig meget bedre gjore i Praxis end paa Prent;
Forfatteren vil derfor hellere gaae over til at beskrive Bonderhaverne
lidt mere i Detail, end det kunde skee ovenfor i en almindelig
Skildring.
Haven eller „Kaalgaarden" *), som Bønderne saare passende
kalde den, træffer man hyppigere beliggende imod Nord for Boligen
end imod Syd, og dette ene Træk er allerede nok til at betegne,
hvor kummerligt Havevæsenet maa trives der. Som Middelstørrelse
kan man antage | Skp. Land; meget ofte, især ved Husene og
Smaastederne, er Haven kun halvt saa stor, ja ncppe det, og ved
Gaardene kan Størrelsen vel mange Gange naae 1 Skp. Land,
men, hvad der gaaer derover, horer til de storste Sjeldenheder, og
en Bonde, som har en Have paa et Par Skp. L., og som deri
fremelsker lidt Andet end Gronkaal og Kartofler, passerer allerede i
sine Omgivendes Dine for en dygtig „Urtegaardsmand". Hvad
angaaer Bonderhavernes Indhold, saa have vi allerede angivet det
Væsentlige; Hvidkaal, Log, Gulerødder og lignende Madurter sees
kun yderst sjeldent; det Samme er Tilfældet med Frugtbuske og
Frugttræer. Saasandt nu denne Beskrivelse passer til Forholdene
i Almindelighed, saa er det dog vist, at der paa sine Steder gives
Undtagelser, hvilket man vel ogsaa med Grund kunde vente sig.
Disse Undtagelser ftemtræde deels i det Storre, sogneviis, deels i
det Mindre, enkeltviis, men i begge Tilfælde er deres Tal kun
ringe, saa ringe, at netop derved Modsætningen til det Almindelige
bliver desto mere ioinefaldende. Bi ville et Dieblik dvæle ved disse
Afvigelser, deels fordi vi skylde Retfærdigheden at undtage de Egne
eller de Mænd, der udmærke sig i denne Retning, fra den ovrige
Hob, deels fordi det har noget Tilfredsstillende ved sig, at lære at
kjende haderlige Undtagelser fra en almindelig Regel, som vi ikke
kunne skjenke vort Bifald.
Forst og fremmest maa Forfatteren da udhæve det lille Væhr
Sogn for dets flittige Havedyrkm'ng, thi dette jydske Amagerland
•) Gammel Benævnelse for en Have. Skotsk: Kalyard.