Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
526 kunde frembringe i fri Mark. Det er nu just ikke Stedet her at drofte hine Bondens Undskyldninger for Havevæsenets Forsømmelse, thi Saadant lader sig meget bedre gjore i Praxis end paa Prent; Forfatteren vil derfor hellere gaae over til at beskrive Bonderhaverne lidt mere i Detail, end det kunde skee ovenfor i en almindelig Skildring. Haven eller „Kaalgaarden" *), som Bønderne saare passende kalde den, træffer man hyppigere beliggende imod Nord for Boligen end imod Syd, og dette ene Træk er allerede nok til at betegne, hvor kummerligt Havevæsenet maa trives der. Som Middelstørrelse kan man antage | Skp. Land; meget ofte, især ved Husene og Smaastederne, er Haven kun halvt saa stor, ja ncppe det, og ved Gaardene kan Størrelsen vel mange Gange naae 1 Skp. Land, men, hvad der gaaer derover, horer til de storste Sjeldenheder, og en Bonde, som har en Have paa et Par Skp. L., og som deri fremelsker lidt Andet end Gronkaal og Kartofler, passerer allerede i sine Omgivendes Dine for en dygtig „Urtegaardsmand". Hvad angaaer Bonderhavernes Indhold, saa have vi allerede angivet det Væsentlige; Hvidkaal, Log, Gulerødder og lignende Madurter sees kun yderst sjeldent; det Samme er Tilfældet med Frugtbuske og Frugttræer. Saasandt nu denne Beskrivelse passer til Forholdene i Almindelighed, saa er det dog vist, at der paa sine Steder gives Undtagelser, hvilket man vel ogsaa med Grund kunde vente sig. Disse Undtagelser ftemtræde deels i det Storre, sogneviis, deels i det Mindre, enkeltviis, men i begge Tilfælde er deres Tal kun ringe, saa ringe, at netop derved Modsætningen til det Almindelige bliver desto mere ioinefaldende. Bi ville et Dieblik dvæle ved disse Afvigelser, deels fordi vi skylde Retfærdigheden at undtage de Egne eller de Mænd, der udmærke sig i denne Retning, fra den ovrige Hob, deels fordi det har noget Tilfredsstillende ved sig, at lære at kjende haderlige Undtagelser fra en almindelig Regel, som vi ikke kunne skjenke vort Bifald. Forst og fremmest maa Forfatteren da udhæve det lille Væhr Sogn for dets flittige Havedyrkm'ng, thi dette jydske Amagerland •) Gammel Benævnelse for en Have. Skotsk: Kalyard.