Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 541 har foranstaltet velarrangerede Blomster-Udstillinger, forbundne med Bortlodninger, — den anden, Herr Petersen, fortrinsviis opelsker Frugttræer, Frugtbuske og Kokkenurter paa 2 Tdr. 5 Skpr. Land, som ligge Vesten for Byen og ere hans Eieudom. Han har en Planteskole paa flere tusinde Stykker Wble-, Pære-, Blomme- og Kirsebærtræer, alle optrukne af Kjærner og til Hælvten podede, men desforuden har han et betydeligt Antal Ziirplantec og Frugtbuske, samt en lille Planteskole af vilde Træer, især af Linde, Alme og Poppeler, nemlig canadiske Poppeler, Selv- og Pyramide-Poppeler. Haven er anlagt 1837, efter at have ligget eet Aar j Brak. Capitel II. Biavl. Biavlen er en Virksomhed, der staaer i saa noie Sammen- hæng med Havevcesenet, at den ikke kan finde nogen bedre Plads til at omtales end her. — At denne ligesaa behagelige, som nyttige Beskjæftigelse har været langt almindeligere i Landet i gamle.Dage, fan man allerede slutte deraf, at Mjøden i en lang Tidsperiode var vore Stamfadres almindelige Hoitidsdrik, hvorom mangfoldige Steder i de gamle Skrifter bære Vidne. Men at Biavlen ogsaa maa have floreret gjennem hele Middelalderen, fremlyser ei alene af, hvad der er forordnet i den gamle Iydfle-Lovs 3bie Bog, Cap. 38—41 ind., men ogsaa, nnar man betænker, hvilken Mængde Honning der maatte forbruges i Landet, inden Sukkeret blev be- kjendt, og hvormeget Vox der i de catholske Tider gik med ved Gudstjenesten i Kirker og Klostre. Ja, af et Statut, som Biskoppen af Aarhuus har givet i Aaret 1312, seer man endog, at-Præsterne til den Tid fik Tiende af Honning, og at De, som ikke kunde levere Box in natura til Brug ved Gudstjenesten, maatte yde 1, 2, 3 Skpr. Byg, som kaldtes Voxkorn, fordi dermed bestrcdes Om- kostningerne ved Kirkernes Forsyning med Voxlys*). —Nuomstunder ) At ogsaa Mjøden har været Munkene en kjær Drik, har man al Grund til at antage. Af et i Daugaards Priisskrift „Om de danske