Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
var rig paa Egetræer, men den er i den sidste Generations Tid ganske udryddet paa noget smaat Krat nær af skrumpne og tildeels udgaaede Ege og Birke og endeel Elle. Ogsaa ^estehaverr ved Skanderborg har tilforn været meget stærkt begroet. Pastoratet Dover og Venge har i tidligere Dage for storste Delen været be- groet med Skov, hvorom flere Omstændigheder vidne, men Træ- vare- og især Træsko-Fabrikationen har her, som saamange andre Steder i Amtet, medtaget en enorm Mængde Træer, og det af de bedste; dog have endnu flere as Byerne, saasom Hemstok, I7ygææri)e, Vengc og Haarbp, en temmelig Deel tilbage. Dm godeAfsæt- nittg, Brændeved altid har fundet i Aarhuns, har i det Hele taget havt en siem Indvirkning paa Hjelmslev og Gjern Herreders Vonderskove: i Gkanderup Sogn have saaledes kun Foerlev By- mcend endnu nogen Skov tilbage; Stilling By har ogsaa kun lidt tilovers; Adslev By har endnu ret god Skov, men en Deel af samme er dog meget mishandlet; dette gjælder ogsaa om Iexind By, hvorimod Miesing By bedre har konserveret sitt Skov; der- er endnu kun lidt Skov til enkelte Gaarde i Byerne: Bjertrnp og Hørning, men til alle i Fregerslev. I Gjern Herred ere Saaring (Dallerup Sogtt) og især Laasby de Byer, hvis Skove ere haardest medtagne, og i Drads Herred kan man gjore Thenr By og især Salten By den samme Bebreidelse. I tliin Herred har den Dal, der skiller imellem Sognene Hvirring og Horuborg, været rigt skovbegroet lige fra til Pastoratets ostlige Græildse, men deraf er fim Noget tilbage ved Rask og Lidet til Homnu By: alt det Ovrige er ryddet og Jorden opdyrket. Spørger man nu, hvilke andre Aarsager, end vilkaarlig Jnd- griben af Menneffehaand, der have medvirket tit saamange Skoves totale Forsvinde« eller til deres Neductiou til ubetydelige Smaakrat, da bliver Svaret i Almindelighed: det er Vestenvinden. Bel lader det sig nu ikke beuegte, at Skovvæxten i denne Viud har en mægtig' og ideligt angribende Fjende; dens Virkning spores over hele Dan- mark i de fra Vesten ligesom afklippede Toppe af de Træer, der ere udsatte for dens Indflydelse; hvormeget mere maa deil da ikke skade Trævegetationen i det vestligere liggende Ipllaud, der, ligesom det ovrige Danmark, er for fladt til at kunne bryde dens Magt