Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
547 ettet byde den nogen væsentlig Modstand. Dog synes det, som om Jyllands Hoideryg ikke ganske er uden Indflydelse i denne Hen- seende, thi man tor maaskee dog tilskrive de« en ringe Deel i, at Skovvæxten endnu har holdt sig saa godt part dens osi lige Affald, medens den paa det vestlige og mere jævttt skraancnde Affald er næsten sporløst forsvunden. Men, naar Alt kommer til Alt, kan da Vestenvinden alene bære Skylden, og har den ikke i andre Om- steendigheder mægtige Allierede, der bane den Vei og lette dens For- styrrelser? — Uden al Tvivl. — Saa vist, som det er, at Vesten- vinden, eller rettere de vestlige Vinde i Almindelighed i de fleste Tilfælde ere fuldkommen tilstrækkelige til at forhindre Opelskning af ny Skov, hvor man ikke sorger for at give denne behørig Læ, saa vist er det dog ogsaa, at allerede existerende Skove kunne trives, og trives frodigt, naar de kun behandles med Omhu og Indsigt' Træffende Erempler herpaa afgive i Skanderborg Amt de silke- borgsb'e Skove og "Pelting-Skoven, nogle af de vestligste Skov- paltier paa Halvøen. 21fleet fra enkelte særegne Tilfælde, f. Ex. voldsomme Storme eller Orcaner, kan altsaa Vinden i Almindelighed ikke faae Bugt med Skovvegetationen, med mindre man ved ufor- svarlig Hugst eller Bortrydnmg af Træer fra Vindsiden aabner den Bei, thi da forsommer den ikke at folge den Anviksnkng, som Myndighed eller Vindesyge eller begge i Forening have givet den, og inden kort Tid kar, deri have oprevet et Skovparti, som, naar det havde beholdt sine naturlige Beskyttelsesmidler, de hærdede, med Vindeus mægtige Rasen fortrolige og derfor imod denne væbnede *), vælige Grændsetræer, kunde have trodset Odelæggelsen i uberegnelig Tid. Altsaa, ligesom en overdreven og uden Erfaring og Sag- kundskab ledet Skovhugst hæmmer Vegetationen ved at umuliggjort eller dog vanskelkggjsre Træernes Formerelse ved naturlig Besaae- nittg, saaledes arbeider den ogsaa de odelæggende Vinde ligefrem i Hænderne, idet den utilbørligt udtyndede Skov ikke længer formaner at gjore dem nogen kraftig Modstand, og Vindene, eller specielt ) Det er bekjendt, at de for en stadig og heftigt paavirkende Bind ud- satte Træer altid have de fleste og de stærkeste Nødder ud imod Bind- siden. 35*