Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
547
ettet byde den nogen væsentlig Modstand. Dog synes det, som om
Jyllands Hoideryg ikke ganske er uden Indflydelse i denne Hen-
seende, thi man tor maaskee dog tilskrive de« en ringe Deel i, at
Skovvæxten endnu har holdt sig saa godt part dens osi lige Affald,
medens den paa det vestlige og mere jævttt skraancnde Affald er
næsten sporløst forsvunden. Men, naar Alt kommer til Alt, kan
da Vestenvinden alene bære Skylden, og har den ikke i andre Om-
steendigheder mægtige Allierede, der bane den Vei og lette dens For-
styrrelser? — Uden al Tvivl. — Saa vist, som det er, at Vesten-
vinden, eller rettere de vestlige Vinde i Almindelighed i de fleste
Tilfælde ere fuldkommen tilstrækkelige til at forhindre Opelskning af
ny Skov, hvor man ikke sorger for at give denne behørig Læ, saa
vist er det dog ogsaa, at allerede existerende Skove kunne trives,
og trives frodigt, naar de kun behandles med Omhu og Indsigt'
Træffende Erempler herpaa afgive i Skanderborg Amt de silke-
borgsb'e Skove og "Pelting-Skoven, nogle af de vestligste Skov-
paltier paa Halvøen. 21fleet fra enkelte særegne Tilfælde, f. Ex.
voldsomme Storme eller Orcaner, kan altsaa Vinden i Almindelighed
ikke faae Bugt med Skovvegetationen, med mindre man ved ufor-
svarlig Hugst eller Bortrydnmg af Træer fra Vindsiden aabner den
Bei, thi da forsommer den ikke at folge den Anviksnkng, som
Myndighed eller Vindesyge eller begge i Forening have givet den,
og inden kort Tid kar, deri have oprevet et Skovparti, som, naar
det havde beholdt sine naturlige Beskyttelsesmidler, de hærdede, med
Vindeus mægtige Rasen fortrolige og derfor imod denne væbnede *),
vælige Grændsetræer, kunde have trodset Odelæggelsen i uberegnelig
Tid. Altsaa, ligesom en overdreven og uden Erfaring og Sag-
kundskab ledet Skovhugst hæmmer Vegetationen ved at umuliggjort
eller dog vanskelkggjsre Træernes Formerelse ved naturlig Besaae-
nittg, saaledes arbeider den ogsaa de odelæggende Vinde ligefrem i
Hænderne, idet den utilbørligt udtyndede Skov ikke længer formaner
at gjore dem nogen kraftig Modstand, og Vindene, eller specielt
) Det er bekjendt, at de for en stadig og heftigt paavirkende Bind ud-
satte Træer altid have de fleste og de stærkeste Nødder ud imod Bind-
siden.
35*