Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

548 Vestenvinden, maae nu alene bære Skylden for, hvad Skoveieren enten med Forsæt eller af Uvidenhed oprindeligt forbrod. En uforsvarlig Behandling af Skovene kan man da med Rette i Almindelighed ansee for Hovedaarsagen til saamange herlige Skovpartiers totale Ruin. Hensynslos og umættelig Vindesyge har drevet Skoveiere til at fælde Træer forfode og giøre Alt i Penge, uden at bekymre sig om Efterkommerne, ja uden at overveie,-vm ikke Skoven ved en hensigtsmæssig Hugst kunde give dem en varig Indtægt, der fuldkomment maatte veie op imod den oiedlikkclige Fordeel. Større eller mindre Lattdeiendomme med Tilliggende af Skov ere kfobte af graadige Speculanter, næsten alene for Skovenes Skyld, og neppe vare de blevne Eiere, forend det ene Træ faldt efter det andet for Dxens Hug, og Alt forseildtes til nærmeste Kjobstad for ofte at indbringe ligesaa mange Container, som hele Eiendommen havde kostet, hvorefter de da fade tilbage med Gaard og Grund for Intet. Det er derfor ei at undres over, at Træet, baade Brændeved og Gavntommer, overalt er steget i Priis. Bræn- dets Dyrhed har foranlediget Mangfoldige til at afbenytte andre Varmestoffer, saasom Steenkul og Torv, Gavntræets stigende Kost- barhed har gjort Anvendelsen af Grundmuur langt mere almindelig end tilforn, men til mangehaande Brug, saasom Skibsbygning, Mollebygning og fl., er dog stort og godt Tommer, især Egetommer, aldeles uundværligt, og her bliver da dette Gavntræes tiltagende Sjeldenhed og hoie Priis af betydelig Vigtighed. I Betragtning af disse Omstændigheder, har Regierittgen ved passende Love sogt at raade Bod paa de Savn, fom Skovenes saa hyppige Mishand- ling truede med at gjore ftørre og mere almindelige, og har Samme derfor ved Forordningen af 27de September 1.805 ikke blot paa- budet, til Tilendebringelse inden 5 Aar, Skovenes almindelige Ud- skiftning af det fordærvelige og al planmæssig Skovcultur hæmmende Fællesskab, der tilforn fandt Sted næsten overalt, idet Een eller Flere eiede Overskoven, Træerne, medens Andre igjen besade Grunden med Græsningsret, men ogsaa truffet hensigtsmæssige Foranstalt- ninger til Skovenes fremtidige Vedligeholdelse og Fredning, ved navnlig i hiitt Forordnings 2det Capitel, 20de M. at paabyde, at Ingen, der ved Kjob bliver Eier af en Skov, maa under Straf