Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

549 af Mulct m. m. i de fsrste 10 Aar hugge Træer til Salg, uden at have tilstillet Rentekammeret Beviis for, at Hugsten ei kan geraade Skoven til Skade, og uden dertil at have erholdt Rentekammerets Tilladelse. Og, med Hensyn til Egetommerets Uundværlighed for den danske Krigsflaades Vedligeholdelse og For- nyelse, er det ved Placat af 30te October 1807 forbudt Enhver, uben at have indhentet Admiralitets- og Commissariats -Collegiets Tilladelse, at sælge enten tildannet Egetommer, der til Skibs- byggeri kan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibs- tommer tjenligt Egetræ, hvad enten det ftaaer paa Roden eller ei; ligesom der og i en senere Placat af 6te Mai 1812 er henvendt en Opfordring til Skoveierne, om ikke at foretage Hugst til egen Brug af Egetræer af saadan Bæxt eller saadanne Dimensioner, at de kunne indeholde vigtigt Skibstommer for de kongelige Skibs- byggerier, forinden de desangaaende have tiiseildt Admiralitets- og Commissarkals-CoUcgiet fornoden Underretning. Har der været en Tid, da Skovejernes Tanker næsten alene vare henveildte paa Træernes snarest mulige Fældning og Afhæn- delse, saa er det desto glædigere at bemærke, at der nuomstunder hersker ganske andre Anskuelser om denne Gjenstand, i det Mindste hos Mængden af dette Amts Skoveiere. Ikke som om den nu- værende Tid flet ingen Exempler havde at opvise paa utilbørlig og ulovlig Skovhugst — Sligt vil vist altid finde Sted, i det Mindste saalænge der endnu er Skov tilbage, som kan frisle en eller anden Eier til, enten paa Speculation eller dreven af Noden at odelcegge, hvad han efter naturlige og menneskelige Love ikke kan have uind- flrænket Brugsret over. Men i Almindelighed kan Forfatteren dog forsikkre, i sine hyppige Berorelser med Mænd af alle Classer at have forefundet en levende Interesse for ikke blot at bevare i uskadt Stand de Skove eller de Skovrester, som Forfædrene have efterladt dem, men ogsaa ved en planmæssig og omhyggelig Culrur at for- bedre dem og ved Saaeninger og Plantninger at foroge deres Værdi. Det Folgende af dette Afsnit vil opvise mangfoldige Exempler paa Mænd, ligefra den største Godseier til den ringe Huusmand med nogle faa Tonder Agerland, som efter Evne og Leilighed have fore- taget storre eller mindre Plantninger, og tildeels vedblive dermed.