Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
596
dannede sig da større Mosestrækninger, især Kjæemoser, men under-
tiden ogsaa Lyngmoser. Denne sidstnævnte Classe af Moser, som
ogsaa benævnes Hsimoser eller Hængesæksmoser, udfylder i
Almindelighed de i Dybde, ikke i Udstrækning, mindre Scettkttittger
i Hollander, eller og forekommer den ovenover de allerede fluttede
Dannelser af de 2 andre Classer af Moser, især over Skovmoserile.
Med Hensyn til Aldervfolgen vise Skovmoserne sig som de ældste,
id'et de opfylde Fordybningerne i de Hoidepartker, som ved Landets
Opdykken af Havet forst bleve lagte terre, medens Kjærmoserne
indtage de Lavninger, fom efterhaanden ftemtraadte i Dagen ved
Landetv gradvise hævning, og saaledes ere yngre, — Lyngmoserne,
der hyppigt overleire hine, blive da de yngste. Skovmoserne charac-
teriseres, foruden ved deres Boekkenform og deres Sammenknyttelse
med Rullesteenssandet, især ved deres Indhold. De ere nemlig
dannede af flere Mosarter, som i paahittandenfolgende, meget lange
Tidsrum have udviklet sig til mægtige Vegetationer, der, efter at
have undergaaet Torvegjæringen, aabenbare sig som ligesaa mange
Torvelag i Moserne. Ligesom Torvemasserne selv henpege paa
gientagne Forandringer i Vegetationen, saaledes finder man ogsaa
disse bekræftede i de forskjellige Træarter, hvis Levninger ere op-
bevarede i disse Moser, ofte i betydelig Mængde. Men Undersøgelsen
af de Trælevninger (Blade, Frugter og Stammer), som indeholdes
i de forskjellige Moselag, opklarer ikke blot Mosernes affluttede Hi-
storie: den kaster tillige et Lys over Mosernes nærmeste Omgivelser.
Thi, medens nogle af de Træarter, der endnu findes Dele eller
Brudstykker af i Skovmoserne, have groet paa Stedet selv, ere der
derimod andre, som have bekrandset de omgivende Bakker, fra hvilke
Vind og Vand have nedfort deres Blade og Frugter i Moscbækkenerne,
og fra hvilke de ofte selv ere nedstyrtede deri. Lector Steenskrup
er saaledes ved sine grundige og omfattende Undersøgelser bleven i
Stand til at bestemme 3—4 Trævegetationer, som, medens Torve-
dannelsen gik for sig, ikke blot have beklædt de omliggende Holder,
men ogsaa have strakt sig ned over Moserne. Disse Vegetationer, der
have aflost hinanden, ere fra neden opad, a: fra de ældre til de
yngre, 1) Bcevreaspens, hvis Udvikling dog ikke er afgjort ved alle
Skovmoser, 2) Fyrrens, 3) Egens og 4.) Ellens; de svare til ligesaa