Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
597
mange Perioder i Naturforholdenes Forandring, og den sidste, Elle-
vegetationen, griber umiddelbart ind i den nuværende Periode. —
Kjærmoserne ere derimod i Almindelighed dannede af Græsser, Halv-
græsser, Siv og andre Kjærplanter, hvis talrige og tætstaaende
Stængler og Blade ere nedsænkede i den sure, fugtige eller vand-
dækkede Mosebund, og senere, ved at unddrages Luftens Paavirk-
ning, ere undergaaede Torvegjæringen. Tilsidst ere disse Mestr
blevne til Kjcerenge, der omtrent udmærke sig ved den samme
Vegetation, især af Halvgræsser, men nu ere saa lidet fugtige, at
der ikke længer dannes nogen Torvemasse. Der findes vel Træer i
Kjærmoserne, men de have her langtfra ikke leveret et saa betydende
Bidrag til Torvejordens Dannelse, som i Skovmoserne. Lyng-
moserne ere langt mere eeitsformige i deres Sammensætning, end
de 2 foregaaende Classer, da de næsten i deres hele Dybde bestaae
af een eneste Mosart (Sphagnum), som dog ogsaa udgjor en
væsentlig Bestanddeel af Skovmoserne, og som foroven gaaer over
i Tæpper af Tranebærbusken, Kjæruld m. fl., senere i Moselyngen
og tilsidst i Hedelyngen og Porsen.
Efter disse foreløbige Bemærkninger skulle vi nu betragte, hvor-
vidt Amtets forskjellige Dele ere forsynede med Torveskær, og i flere
af de ved denne Leilighed under Omtale kommende Moser ville vi
da træffe Exempler paa de ovenanførte Classer, af hvilke især Skov-
moserne ville blive nærmere characteriserede. Forfatteren har for-
udsat, at Læserne have en til Vished greendsende Formodning om,
at det os vedkommende Amt indeholder en Mængde af Moser:
denne Formodning vil blive fuldkomment bekræftet, naar vi nu ret
strap komme til at undersøge Amtet herredsviis. Denne Under-
søgelse kan dog naturligviis kun skee meget overfladisk, da der ud-
fordredes en meget længere Tid til at sætte sig ind i alle Forhold,
end den, Forfatteren har kunnet anvende derpaa; dog, da Retningen
i hele denne Amtsbeskrivelse peger mod det Oeconomiske, ville vi
ogsaa betragte Torvemoserne næsten alene i denne Henseende, og da
kommer det især an paa at udfinde, i hvilket Forhold Moserne ere
fordeelte i de forskjellige Eg«e, hvorledes de benyttes, om de afgive
Torv til Salg, m. m.