Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
598
Hjelmslev Herred er i det Hele taget rigeligt forsynet med
Tørveskær. Er end Torvemassen paa nogle Steder, f. Ex. til
2ldslev By, kun af maadelig Bonitet, nemlig los, sandet og ofte
svovlet, ere end enkelte Moser, stoerkt medtagne, for ikke at sige ud-
tomte, s. Ex. Mallinggaards og flere Bonders, som eie Tegl-
ovne, og ere end mange Moser, f. Ex. Miesmg Byes, saa flet
behandlede, at de langt hellere maatte være opgravede lige til Buu-
den, — saa spores dog endnu paa de fleste Steder ingen folelig
Mangel paa ^orv, da oin ikke den eue By har, saa har den nærmeste
Nabo. Skjondt Moserne hyppigst ere smaa, er Torvejorden dog
ofte af en fortrinlig Qvalitet, s. Ex. Iexind Byes og flere Steder
i Dover Sogn, idet dett som et fast, sammenhængende Lag med
Nemhed lader sig skære. Men dette Mosernes fordeelagtige For-
hold har forfort Mængden til at omgaaes dem med en uforsvarlig
Ligegyldighed og Magelighed; idet man ofte ikke tilstrækkeligt har
sorget for Vandets Afledning, men i hver Torvegrav har taget saa
mange Skæretorv, som man uden Vanskelighed har kunnet faae
fat paa, og derpaa har ladet det Hele ligge. Medens man nu tillids-
fuldt venter paa, at nogle, næsten ganske opskaarne Moser, f. Ex.
Eskebæksmosen paa Skanderborg Byes Mark, om nogle Aar
atter skulle blive tjenlige til Torveskærittg, idet man formetter, at
Torvemassen til den Tid vil have reproduceret sig, har man, ti'l-
deels dreven af Noden, ved andre Moser indfort en Behandlings-
maade, der aldrig burde undlades, selv nnar Mosen indeholder Skccce-
torv. Hiin Forventning turde vel ogsaa glippe, thi, naar Torve-
moserne, hvor smaa de endog ere i Udstrækning, efter al Sand-
synlighed have behovet flere Aartusinder, for at danne sig, hvor-
meget skulde da vel nogle faa Aar, eller endog en heel Menneske-
Alder, forslaae til ny -Lorvejords Frembringelse? — Fornuftigere
batiMe derfor Te, som ved en plailmcessig Behandlingsmaade endnu
sage at deage al den Fordeel as deres Torvemoser, som disse kunne
yde, og saaledes stræbe at oprette begaaede Feil. De fleste, selv
nok saa udst'aarne Moser indeholde nemlig paa Bunden en heel
Deel Tørvejord, der som Affald ved en skjodeslos Skæring eller paa
andre Maader ofte i Mængde er bragt derned, og denne Masse
kan ved Wltni'ng og Formning afgive Torv, som i Hedekraft langt