Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
599 overgaae Skæretorven. Men selv hvor Moserne ikke ere mishandlede tilforn, burde Mtning indfores, for tilfulde at benytte Mosernes Indhold; thi faa eller ingen Steder bliver det vel muligt saa aldeler at asiede Vandet, at hele Mosens Indhold kan opskæres, og felt forsaavidt Skæringen lader sig udfore, gaaer der dog altid endeel Torvestumper tilspilde, ved at nedfalde i Gravene. Ved at anvende AZltnkng bliver man derimod istand til at afbenytte det hele Torve- forraad, der findes i Mosen, ja endog, som ovenfor yttret, til at forbedre Torvens Qvalitet betydeligt, og det er derfor glædeligt al erfare, at Torvejordens Mtning udbreder sig mere og mere, idet den, f. Ex. i dette Herred, er indfort ved Herrschendsgaves Torve- moser, hvori der aarligt produceres 600,000 Torv, hos endeel Bonder i de ostlige Sogne: Fruering, Hørning og Blegind, i Miesin§ Sogn, i Skanderborg Byes Moser, og maaskee endnu flere Steder. Vel drives Wltningen ikke fuldkomment som den burde, da den ud- fores i Torvegraven, men selv ved denne ufuldkomnere Fremgangs- maade tilvirkes dog et bedre Product, ligesom og megen Torvemasse kommer til Anvendelse, der tilforn ansaaes for spildt. Det er den saakaldte Fruerftue i det nordøstlige Hjerne af Skanderborg Mark, hvor den ved en lille Bæk skilles fra Miesing Mark, der nu, siden Eskebæksmosens Opskæring, af Skanderborgerne benyttes som Torve- mose. Den har tilforn været Eng og i sin Tid fuld af Elleskov, men ved Gjennemgroftning og ved Træernes Bortrydning allerede for en Snees Aar siden, er den bleven for tor til Eng. Torve- massens Mtning i Graven skeer ved Folk, som ere iførte de saa- kaldte Træstostovler, det er: Træskoe med vandtæt paanittede Læder- skafter , der gaae hoit op over Benene. Efterat Torvemassen er bearbeidet ved Trædning, fores den i Skubkarrer til den nærliggende Tørreplads, hvor den formes ved Afftrygning i Trærammer, der indeholde 12 Rum og altsaa levere 12 Stkr. Torv paa en Gang > disse henligge i nogle Dage paa den flade Side, ligesom de ere komne ud af Formrammen, reifes derefter paa Kant og sættes endelig til fuldkommen Torring i Stakke paa 200—300 Stkr. Naar denne Behandlingsmaade er udfort tilgavns, ere Torvene bievne saa faste, at de ret vel kunne taale nogen Regn, uden at smuldre eller fordærves. Consumtions-Listerne angive ligefrem, hvor-