Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
599
overgaae Skæretorven. Men selv hvor Moserne ikke ere mishandlede
tilforn, burde Mtning indfores, for tilfulde at benytte Mosernes
Indhold; thi faa eller ingen Steder bliver det vel muligt saa aldeler
at asiede Vandet, at hele Mosens Indhold kan opskæres, og felt
forsaavidt Skæringen lader sig udfore, gaaer der dog altid endeel
Torvestumper tilspilde, ved at nedfalde i Gravene. Ved at anvende
AZltnkng bliver man derimod istand til at afbenytte det hele Torve-
forraad, der findes i Mosen, ja endog, som ovenfor yttret, til at
forbedre Torvens Qvalitet betydeligt, og det er derfor glædeligt al
erfare, at Torvejordens Mtning udbreder sig mere og mere, idet
den, f. Ex. i dette Herred, er indfort ved Herrschendsgaves Torve-
moser, hvori der aarligt produceres 600,000 Torv, hos endeel Bonder
i de ostlige Sogne: Fruering, Hørning og Blegind, i Miesin§
Sogn, i Skanderborg Byes Moser, og maaskee endnu flere Steder.
Vel drives Wltningen ikke fuldkomment som den burde, da den ud-
fores i Torvegraven, men selv ved denne ufuldkomnere Fremgangs-
maade tilvirkes dog et bedre Product, ligesom og megen Torvemasse
kommer til Anvendelse, der tilforn ansaaes for spildt. Det er den
saakaldte Fruerftue i det nordøstlige Hjerne af Skanderborg Mark,
hvor den ved en lille Bæk skilles fra Miesing Mark, der nu, siden
Eskebæksmosens Opskæring, af Skanderborgerne benyttes som Torve-
mose. Den har tilforn været Eng og i sin Tid fuld af Elleskov,
men ved Gjennemgroftning og ved Træernes Bortrydning allerede
for en Snees Aar siden, er den bleven for tor til Eng. Torve-
massens Mtning i Graven skeer ved Folk, som ere iførte de saa-
kaldte Træstostovler, det er: Træskoe med vandtæt paanittede Læder-
skafter , der gaae hoit op over Benene. Efterat Torvemassen er
bearbeidet ved Trædning, fores den i Skubkarrer til den nærliggende
Tørreplads, hvor den formes ved Afftrygning i Trærammer, der
indeholde 12 Rum og altsaa levere 12 Stkr. Torv paa en Gang >
disse henligge i nogle Dage paa den flade Side, ligesom de ere
komne ud af Formrammen, reifes derefter paa Kant og sættes
endelig til fuldkommen Torring i Stakke paa 200—300 Stkr.
Naar denne Behandlingsmaade er udfort tilgavns, ere Torvene
bievne saa faste, at de ret vel kunne taale nogen Regn, uden at
smuldre eller fordærves. Consumtions-Listerne angive ligefrem, hvor-