Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

603 især fra Lunde-Mose og Bpgholms-Mose. Byens Tilforsel og Forbrug af Torv var: i 1838 . . . 3052 Læs, i 1839 . . . 3176 Læs. I Tamdrup Sogn er Torveskæret til alle de sydlige Byer og til Bisgaard kun maadeligt, men Enner og Teinten kunne ikke klage, og Lund har en god Kilde til Indtægt i den store ud- mærkede Lunde-Mose, hvor ogsaa Mange fra de andre Byer i Sognet, ja endog fra andre Sogne have kjobt Lodder. Her skæres Aar ud og Aar mb en overordentlig Mængde Torv, som for storfte Delen afsættes i Horsens til 2 Rbd. pr. Tusinde; — iltning er kun anvendt ganske i det Smaa. — Pastoratet ttint og blnderup har overalt en sand Overflodighed af Torv, især i det store pors- Ljær, der strækker sig fra Nim-Skov i Vester ned imod Bred- vads-2la. Den store Mose, som tilforn har indeholdt en, nu gaitske udtorret So, er rig paa Graners?) og Fyrrer, hvis store Stammer alle skulle ligge i samme Retning og kun 1—1^ Alen under Overfladen. — Sognene Hvirring og Hornborg have i det Hele kun knapt Tørveskær, hvorfor Flere i Byerne Hvirring og Trebjerg ere blevne nodte til at kjobe sig Torveskifter i t-um Sogn, og Mange, ligesom Tilfældet er i andre Sogne, maae hente de fornødne, gode Torv til Bagning fra Læsehoved og Boest i N^rre - Snede Sogn. Hornborg By er flettest forsynet; men Acrlhauge og Boring have taalelig godt Torveskær, den Sidste endog i den Grad, at den har Torv at sælge. Saavel i dette, som i det nysnævnte Pastorat bruge Mange at ælte Torvemassen i Graven, men Endeel have gjort et godt Fremskridt i Behandlingen af Moserne, ved at optage den fra Dybden med Ketsere, og ælte og forme den ovenfor — en Tilnærmelse til den westphalsb'e Methode. Tyrsting Herred er i Almindelighed forsynet med Torvemoser til Nodtorft, men, for bedre at fremhæve Forholdene, ville vi fore- lobigt bemærke, at, ligesom i tTim Herred, saaledes er det ogsaa her den nordlige Halvdeel, som er bedst udstyret, hvorimod den sydlige Halvdeel er tarveligere begavet i denne Henseende. Med Torverls Mtning er det kun daarligt bevendt i denne Egn, thi den finder neppe Sted udenfor Sognene Tanning og Træden,