Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
604 og der endda ingenlunde almindeligt. Som de Sogne og Byer, der have rkgelkgst Torveskær, maae vi nævne, af Sogne: Rpe, Sønder - Vissing og binding, og af Byer: især Lruelstrup; de Byer, som mest lide Mangel derpaa, ere: Veiling, Grædstrup, Astrup, Træden og fremfor Alle Gammelftrup, der har liæsten Intet. — Som en historisk Bemærkning tilfoie vi her, at det engang, for c. 50 Aar siden,-har været paatænkt, at udfore Torv fra Mattrup-Gods tilsoes over Horsens til Landets ostlige Stæder, navnlig til Rjøbenhavn — en Plait, der dog ikke blev iværksat. 'vrads Herred har, til Erstatning for dets Mangel paa Skov, faaet mange og herlige Torvemoser. Vel have de 5 sydligste Sogne: Zxlovborg, 2lale, Tørring, Linderup og Hammer, Tocveskcer kun til Huusbehov, — i de sidstnævnte Sogne Mange knapt nok endda, og Enkelte flet Intet; men i ZT^rre-Snede og Them er der rigeligt Tørveskær, og det af udmærket Beskaffenhed, hvilket tkl- deels, skjondt i ringere Grad, ogsaa gjoelder om Eistrup og Vrads. Dog maa man ikke forestille sig, at enhver lille By eller enhver Enestegaard i disse udstrakte Sogne har overflødigt Tørveskær paa sin Grund, hvilket heller ikke, ifølge de naturlige Forhold, var at vente; men disse Egne indeslutte dog indenfor deres Grændser flere Moser, som, baade med Hensyn til Udstrækning, Dybde og Be- skaffenhed, maae kaldes fortræffelige, og som derfor staffe deres Be- siddere betydelige Indtægter, idet Torvene sælges i Mængde baade i raa og i forkullet Tilstand. — Mtning bruges flet ikke, da man har god Torvemasse nok til Skæring. — Hvor Tørveskæret er kun ringe eller vel endog aldeles mangler, hjælper man sig med af- flrællede Lyngtorv, og Beboerne af Drads By maae moisommeligt grave deres Torv i 4—5 Alens Dybde under de nærliggettde Sande. — Det er især Byerne: Them, Tømmerby, ‘Vipft’ov og tløv-- hoved, der have udmærket og rigeligt Torveskær, og fra den Sidst- nævnte hentes Torvene i Mængde af Beboerne af Bjerre og Hatting Herreder, eller overhovedet af Dsterboerne. Her benyttes de, paa Grund af deres store Hedekraft, til Ophedning af Bagerovne. De have den Ufuldkommenhed, at de ikke taale Regn uden at smuldre, men ere iovrigt haarde og faste. Skaarne i en Størrelse af 5—6 Tommer i Qvadrat, betales de paa Stedet med (> å 7 Mk. pr.