Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

605 Loes, men dette tages da skikkelig stort, nemlig paa 1600—1700 Stykker. Det er en lang Reise, mange af Dsterbonderne have at gjore, for at hente denne Nodvendighedsvare; 5—6 Mile maae til- bagelægges forst med tom Vogn og derpaa med tungt Læs. De ligge derfor gjerne en Nats Tid over i Vesteregnen, og til Er- statning for deres Hestes Fodring og for egen nydt Beværtning, hvori behorig Caffe og Brcendeviin ikke maa have manglet, have de som oftest medbragt een af deres Hjems fede Oste, der er den tarve- lige Vesterboer en kjær Gave. Nsrhoveds Mose er især rig paa den saakaldte Alpnetsrv og Lpsespaan, hvilke forresten ogsaa findes i mange andre af Vester- egnens Moser. Rlpnetørven eller Lyseklynen indeholder et af Professor Forchhammer ved chemisk Analyse opdaget, meget brænd- bart Stof, som har faaet Navn af Abietin, fordi det ogsaa findes i de fossile Fyrretræer, der forekomme i Torvemoserne, samt i de friste og affaldne Naale af Naaletræerne. Dets Bestanddele ere: Kulstof, Briut og Ilt i saadanne indbyrdes Forhold, at det kan an- tages for et Hydrat af Terpentinolie. Saavel denne Omstændighed, som den, at Lyseklynen ved microscopiske Undersøgelser viser sig at indeholde mange Celler af Naaletrceer, godtgjor denne Torvearts Dannelse af undergaaede Fyrreskove. Da Lyseklynen brænder med en reen og klar Lue, ligesom Stav, hvilket den ogsaa ligner i den Lugt, som udbreder sig ved dens Forbrænding, anvendes den i Vester- egnen til at give Lysning i Dagligstuen, idet Klynetorv eller Smaa- stumper deraf jævnligt kastes paa det aabne Arnested. 5pcr koges ogsaa Maden, og det under saa megen Rog, at Kjod og Polser m. m., som hænge omkring under Loftet, efter nogen Tid ere til- strcekkeligt gjennemrogede, da Skorstenen ikke formaner at aflede Nogen. Det er sandsynligt, at Pptheas, som foretog sin nordiske Reise for omtrent 2200 Aar siden, har kjendt Lyseklynen og dens Anvendelse, men at den enten af ham eller een af hans Compilatorer er bleven forvexlet med Rav. Thi, ifolge Plinius, skal pptheas have sagt, at Beboerne paa Bestkysteit af Sonder-Jylland brugte Ravet paa Arnen og solgte det til Naboerne, Teutonerne. Men, at heri maa ligge en Misforstaaelse, fremgaaer deraf, at Ravet, paa samme Tid, som det var en kostbar Handelsvare, ikke vel kunde benyttes som