606
Brændsel, især da hertil maatte medgaae en uforholdsmæssig Mængde.
— Den saakaldte Lysespaan er harpixrkgt, fossilt Fyrretræ, der med
Lethed lader sig spalte i lange, smækkre Pinde, som, formedelst den
klare Lue, hvormed de brænde, almindeligviis benyttes som Lobelys
under Navn af „Tyrrepinde" o: Tjærepinde. Saavel Klynetorven,
som Lysespaanen tjener saaledes de flittige og sparsommelige Bester-
boere istedetfor Lys ved deres Arbekde, og Naturen har til deres
Held rigeligt forsynet dem med begge Dele.
Tyvende Afsnit.
Capitol I.
Jagt.
^t er ikke en udkommende Beskrivelse af Jagtens Tilstand i
Skanderborg Amt, Forfatteren her agter at meddele, thi deels er
han langtfra at være dette Arbeide voren, deels vilde en saadan fuld-
ftændig Skildring neppe være paa sin rette Plads i et Værk, som
dette: kun nogle flygtige Træk, som Forfatteren har opfanget under
sin Aeise i Amtet, bydes Læserne paa dette Sted, for at en Gjen-
stand, der ikke er uden Interesse og heller ikke uden al Betydning i
oeconomisk Henseende, ikke skal blive aldeles forbigaaet.
Ligesom Skovene tilforn have havt en langt storre Udstrækning
i dette Amt, saaledes har ogsaa Vildtet, Skovenes Beboere, været
mange Gange talrigere end nu. Arent Berntsen siger udtrykke-
ligt, at i I ær Skovegnene omkring Coldinghmus, Skanderborg
og Silkeborg vare berømte af mangfoldigt Vildt, „saa at de ikke
"billigen af Gjennemreisende kunde agtes for idel Dyrehaver". Til
Exempel havde Hestehaven (ved Skanderborg), der i forrige
Tider var stærkt skovbegroet, en saadan Rigdom paa Kronvildt i
Skanderborg Slots Velmagtsdage, at Dyrene undertiden endog