Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
612
Baxter, og deels derved, at Cormoranen afbrækker de unge Qviste
til sin Rede, medens Heiren dog lader sig note med de gamle og
torve. At disse Fugle ogsaa vare til Skade for Fiskeriet, har vel
mindre at sige, saalænge dette ikke drives med storre Kraft, end
Tilfældet er nu. Paa Voevsøen udenfor Steensballegaard have
Heirerne og især Cormoranerne nutildags deres rette Hjem; her-
bygge de Reder i de hoie Træer, og herfra drive de uforstyrret deres
Jagt paa Fjorden, hvor dm sidstnævnte Art ret kan vise sin
Færdighed i at dykke.
Capitel 11.
Fiskeri.
Til alle Tider have Soerne og Aaerne i Skanderborg Amt
været berømte for deres Rigdom og Mangfoldighed af Fisk, og alle
ældre Skrifter, hvori de findes omtalte, prise dem i denne Hen-
seende. Men desværre er det langt fra, at disse Rigdomme be-
nnttes, som de kunde og burde. Kun leilighedsviis og ganske i
det Smaa komme de til Anvendelse, undtagen hvor Fiffene af sig selv,
uden mindste Uleilighed for Vedkommende, lobe i de for dem op-
stillede Snarer; thi nogen særegen Umage for nt lokke og fange
dem gider Landboeren i Almindelighed ikke gjort sig, det ffulde da
kun være hvem Roden, denne mægtigste Spore til Virksomhed,
driver dertil. Men der gives ogsaa andre Aarsager til at Fiske-
rigdommen ikke benyttes alle Steder, som den burde. Hvor Eierne
af Landjorden udove Eiendomsretten ogsaa over den tilstodeilde So
indtil midtstroms, ifølge Lovens 5—10—42, hvor der altsaa er
ligesaa mange Fiskebercttigede, som der ere Lodder, der naae ned
til Sobreddett, der kan Fiskeriet umuligt drives planmæssigt eg i
det Store, ialtfald ikke uden Forening af samtlige Lodseiere. Men
Foreningsaand er nu engang de Danskes svage Side, fremfor Alt
Landalmuens. Det ommeldte Forhold finder Sted ved næsten alle
de store Soer i Amtet, og der kan man da ikke vente Andet, end
hoist ufuldkomne Midler til Fiskens Fangst og Benyttelse; men