Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

612 Baxter, og deels derved, at Cormoranen afbrækker de unge Qviste til sin Rede, medens Heiren dog lader sig note med de gamle og torve. At disse Fugle ogsaa vare til Skade for Fiskeriet, har vel mindre at sige, saalænge dette ikke drives med storre Kraft, end Tilfældet er nu. Paa Voevsøen udenfor Steensballegaard have Heirerne og især Cormoranerne nutildags deres rette Hjem; her- bygge de Reder i de hoie Træer, og herfra drive de uforstyrret deres Jagt paa Fjorden, hvor dm sidstnævnte Art ret kan vise sin Færdighed i at dykke. Capitel 11. Fiskeri. Til alle Tider have Soerne og Aaerne i Skanderborg Amt været berømte for deres Rigdom og Mangfoldighed af Fisk, og alle ældre Skrifter, hvori de findes omtalte, prise dem i denne Hen- seende. Men desværre er det langt fra, at disse Rigdomme be- nnttes, som de kunde og burde. Kun leilighedsviis og ganske i det Smaa komme de til Anvendelse, undtagen hvor Fiffene af sig selv, uden mindste Uleilighed for Vedkommende, lobe i de for dem op- stillede Snarer; thi nogen særegen Umage for nt lokke og fange dem gider Landboeren i Almindelighed ikke gjort sig, det ffulde da kun være hvem Roden, denne mægtigste Spore til Virksomhed, driver dertil. Men der gives ogsaa andre Aarsager til at Fiske- rigdommen ikke benyttes alle Steder, som den burde. Hvor Eierne af Landjorden udove Eiendomsretten ogsaa over den tilstodeilde So indtil midtstroms, ifølge Lovens 5—10—42, hvor der altsaa er ligesaa mange Fiskebercttigede, som der ere Lodder, der naae ned til Sobreddett, der kan Fiskeriet umuligt drives planmæssigt eg i det Store, ialtfald ikke uden Forening af samtlige Lodseiere. Men Foreningsaand er nu engang de Danskes svage Side, fremfor Alt Landalmuens. Det ommeldte Forhold finder Sted ved næsten alle de store Soer i Amtet, og der kan man da ikke vente Andet, end hoist ufuldkomne Midler til Fiskens Fangst og Benyttelse; men