Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

611 Paa Fuglevildt er der heller ingen Mangel i Skanderborg Amt. Forsaavidt Talen er om spiseligt Fuglevildt, skulle vi især udhæve folgende Arter: )?ildgæs, Vildænder, Agerhøns, Snepper, kramsfugle, dobbelte Bekkasiner, Tredækkere og Urfugle — de sidste langt ude paa Hederne. De for deres Lækkerhed bekjendte Tredækkere findes især i Aale-Rjær og Uldum -Ajær, nede ved Grændsen af Veile Amt. — Andejagten har her, som saa mange andre Steder, meget forringet sig. I Smaasoerne i Tprsting Herred, navnlig ved Nædenskov og Pinds-Mølle, kunde man fordum skyde indtil 100 Stkr. paa en Dag; nuomstunder maa man være glad ved at bringe det til en halv Snees. —• Ogsaa And-Gø besøges ofte om Sommeren af 2Ender, hvilket rimeligviis endog har givet Anledning til dens Navn, og om Efteraaret eller Vinteren er det just ingen Sjeldenhed, der at træffe een eller flere Flokke af Svaner. Sorte-Sø ved Skanderborg skal fordum have været rig paa Svaner, hvorfor den ogsaa almindeligt kaldes Svane-Ss. — Derne i den store Skanderborg-Gs besogtes tilforn i Mængde af mange Slags Fugle, som opholdt sig der, for at yngle. Ogsaa fra denne Egn klages over Vildændernes betydelige Aftagelse. — Paa den skovbegroede 2£bel - D i nysnævnte So havde engang en heel Colonie af Heirer opflaaet sin Bolig, lige- som og Cormoranerne, disse færdige Dykkere, oftere have gjæstet den. Men begge disse Arter af Fugle ere bortskudte, da de paa flere Maader ere skadelige for Skovvæxten, deels nemlig derved, at deres Skarn, som et hidsigt Gjodningsmiddel, befordrer Fremvæxten af Brcendenoelder, Hindbærriks og andre, for Skovcultur skadelige Iagtret ved Jndhegning, paa Grund af Terraincts særegne Beskaffen- hed. Ieg har nu plantet i 8 Aar, og i de 3 af disse har jeg alene faaet afbidt over 60,000 deilige 3—5 Aars Gran-, Fyr-, Lærke- og Løvtræer, og alene sidste Vinter har jeg, ved 2de Gange jævnfalden Snee, mistet over 16000 Træplanter. Det er dog unægtelig en Ufuld- kommcnhcd ved Lovgivningen, som upaatvivlelig vilde kunne hæves, naar Mænd af Indflydelse med Barme vilde tage sig af Sagen, at Ufred stal taales af vilde Dyr, medens det, netop for Fredens Skyld, er tilladt endog at skyde tamme Dyr, nemlig Sviin." (Forordn. 9de Juli 1817, § 3). 39*