Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
610
Stkr. Kronvildt i een Rulle* **)). Hvormegen Skade en faa rig Vildt-
stand kunde gjsre paa de omliggende Kornmarker, kan man tænke
sig; for dog at anføre et Exempel, saa godt som mange andre, da
blev i Aaret 1815 den Skade, som Vildtet havde anrettet paa
Pastor Arnnens Rugagcr, af uvillige Mænd vurderet til 22 Tdr.,
for Rugeu hostedes, ikke at tale om, hvad samme Mands Bog-
hvede og norske Havre leed af Vildtet til den samme Tid.
Steensballegaards Jagt indbefatter hele Vcrhr Sogn (da
Hovedsgaards-Eieren stedse har Jagtret paa det underliggende Bonder-
gods), men er kun ubetydelig, da der, foruden Ræve, Harer og
<kgerhons, som i større eller mindre Mængde forekomme næsten
overalt i Amtet, kun findes 30—40 Stkr. Raavildt i Skovene,
og intet Kron- eller Daavildt. En saa ringe Vildtstand kan da
naturlkgviis ikke gjore nogen synderlig Skade i Mark eller Skov.
Af Oddere findes der ikke faa ved Bredderne af de fiskerige
Soer, navnlig de Skanderborgske, men det er sjeldent, at der
fanges nogen. Ved Sorte-So finder man undertiden Levninger
af særdeles store Aal, forladte af de flygtende Oddere, og sammesteds
fangedes tilforn endeel Oddere i Saxe. — Den Skade, disse Dyr
tilfoie Fiskeriet, opveies ved Kostbarheden af deres skjonne, glindsende
Bælg.
Af Pattedyr forekomme endvidere Harer i Mængde, skjondt
langtfra som forhen"), Ildere, Maarer, Væseler og Egern,
hvilke Arter vi blot skulle indskrænke os til at nævne.
*) Et herhen hørende Sagen læses i Danmarks Folkesagn, ved Thjele,
2den D. P. 149.
**) Herr Fr. Møller i Salten klagede i 1834 stærkt over den Skade,
Harerne anrettede paa hans unge Plantninger. Hans Ord ere følgende:
„Harerne foraarsage mig ubodelig Skade, idet de, naar et jævnt Lag
Snee falder, som ikke er tilstrækkeligt til at skjule Planterne, og især
naar Sneen i stille Veir bliver liggende i flere Dage og der falder
Iisslag, afgnave Toppene af de unge Planter paa 6—12 Tommers
Høide, naar de naae ovenfor Sneen. Paa denne Maade mistede jeg
i faa Dage over 20,000 Planter, hvilket jeg beviste ved lovformeligt
Thingsvidne, som jeg indsendte til det kongl. Rentekammer, med An-
søgning om Tilladelse til at lade Harerne udrydde ved min Skovfoged
eller paa anden Maade, da det ikke er mig muligt, at forffaffe mig