Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
610 Stkr. Kronvildt i een Rulle* **)). Hvormegen Skade en faa rig Vildt- stand kunde gjsre paa de omliggende Kornmarker, kan man tænke sig; for dog at anføre et Exempel, saa godt som mange andre, da blev i Aaret 1815 den Skade, som Vildtet havde anrettet paa Pastor Arnnens Rugagcr, af uvillige Mænd vurderet til 22 Tdr., for Rugeu hostedes, ikke at tale om, hvad samme Mands Bog- hvede og norske Havre leed af Vildtet til den samme Tid. Steensballegaards Jagt indbefatter hele Vcrhr Sogn (da Hovedsgaards-Eieren stedse har Jagtret paa det underliggende Bonder- gods), men er kun ubetydelig, da der, foruden Ræve, Harer og <kgerhons, som i større eller mindre Mængde forekomme næsten overalt i Amtet, kun findes 30—40 Stkr. Raavildt i Skovene, og intet Kron- eller Daavildt. En saa ringe Vildtstand kan da naturlkgviis ikke gjore nogen synderlig Skade i Mark eller Skov. Af Oddere findes der ikke faa ved Bredderne af de fiskerige Soer, navnlig de Skanderborgske, men det er sjeldent, at der fanges nogen. Ved Sorte-So finder man undertiden Levninger af særdeles store Aal, forladte af de flygtende Oddere, og sammesteds fangedes tilforn endeel Oddere i Saxe. — Den Skade, disse Dyr tilfoie Fiskeriet, opveies ved Kostbarheden af deres skjonne, glindsende Bælg. Af Pattedyr forekomme endvidere Harer i Mængde, skjondt langtfra som forhen"), Ildere, Maarer, Væseler og Egern, hvilke Arter vi blot skulle indskrænke os til at nævne. *) Et herhen hørende Sagen læses i Danmarks Folkesagn, ved Thjele, 2den D. P. 149. **) Herr Fr. Møller i Salten klagede i 1834 stærkt over den Skade, Harerne anrettede paa hans unge Plantninger. Hans Ord ere følgende: „Harerne foraarsage mig ubodelig Skade, idet de, naar et jævnt Lag Snee falder, som ikke er tilstrækkeligt til at skjule Planterne, og især naar Sneen i stille Veir bliver liggende i flere Dage og der falder Iisslag, afgnave Toppene af de unge Planter paa 6—12 Tommers Høide, naar de naae ovenfor Sneen. Paa denne Maade mistede jeg i faa Dage over 20,000 Planter, hvilket jeg beviste ved lovformeligt Thingsvidne, som jeg indsendte til det kongl. Rentekammer, med An- søgning om Tilladelse til at lade Harerne udrydde ved min Skovfoged eller paa anden Maade, da det ikke er mig muligt, at forffaffe mig