Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
609
gjorde overordentlig lu eg en Skade paa Kornet, ere nu trængte langt
ned imod Syd til det Lauenborgske, og kun enkeltviis ere de i
nyere Tider trufne i det Holskeenske og Slesvigske. I Skovene
paa Mattrup Gods vare der i gamle Dage ikke faa Vildsviin;
efter dem har endog en Dal i Engmarkskoven, som endnu til-
horer Mattrup, faaet Navn af „Svinedalen", da Dyrene gjerne
opholdt sig der; men 1792, altsaa netop for 50 Aar siden, blev det
sidste Vildsviin skudt, og allerede Ionge fortæller, at der til hans
Tid forekom kun faa af disse Dyr hist og her.
Ræve ere meget hyppige overalt. Medens disse Dyr af Forst-
mand regnes til dem, der gjore mere Skade end Gavn, ere flere
Landmænd tilboielige til at hylde den modsatte Mening, da de
hindre Markmusene og deslige skadelige Smaadyr i at tage Over-
haand.
Brokker eller Grævlinger ere heller ikke sjeldne. De siges
at danne sig Huler under Ahlen, og gjore Gavn ved at rense
Jorden for Orme og Jnsecter.
Medens Raadpr findes saagodtsom overalt, hvor der gives
nogen storre sammenhængende Skovstrækning, hore Rronvildt og
Daavildt til Sjeldenhederne, da de kun forekomme i aabne Vildt-
baner paa Distrikterne Frpsenborg og Silkeborg, hvor de ere
fredede. Kun et enkelt Stroifdyr af stort Vildt kan forvilde sig
fra diose Godsers mægtige Skove, men bliver da snart et Bytte
for en eller anden af de mange Efterstræbere, som den nye Jagt-
lov har sat i Virksomhed. Som en ret interessant Mærkelighed
skulle vi ikke forglemme at anføre, at der i Selbpgaards Skove
sindes hvide, blissede, brogede eller skimmelblaae Raadyr, fremkomne
ved Udartning af Afkommen af en hvidblisset Buk, som for en
Snees Aar siden levede i Skoven. — Jagten paa Mattrup Gods
er næsten ganske hævet; af stort Vildt er der Intet tilbage, og af
Raadyr kun 30—10 Stke., da næsten Alt er bortskudt for de
vidtloflige, unge Plantningers Skyld. Men da det hele store
Mattrup Stamgods existerede, da var Jagten særdeles betydelig,
da kunde man i den saakaldte Mattrup-Nsrreskov, der indbefattede
Veiling- og Additsb'ove med Mellemliggende, ei sjelden see 30—10
39