Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

608 overseas med de i Tidernes Lob forandrede Forhold. I Særdeleshed har Kongen derved havt for Die, saavidt Omstændighederne kunde tillade Saadant, at sikkre enhver Grundeker Jagten paa de ham tilhorende, af Iordfællesflabet udskiftede Grundeiendomme, til hvilken Ende Han i de fleste Tilfælde har til Grundekeren overladt ben Ham, efter Forordningen af 18de April 1732, § 18, hidtil tilkommende Jagtret, ligesom Han ogsaa for Dem, der maatte gjore sig skyldige i ulovlig Jagt, har anordttet saadanne, for de kongelige Vildtbane- Districter og for Privates Jagt-Districter eensformige Straffe, der staae i passende Forhold til deslige Overtrædelsers Beskaffenhed." — Disse ere Forordningens egne Indledningsord. Vi skulle nu i al Korthed omtale de vigtigste Arter af Pattedyr og Fugle, paa hvilke Jagten nuomstunder gaaer ud. Dog gives der et Par Dyrarter, som vel ikke længer findes indenfor Iyllands Grændser, men som vi dog ikke godt kunne forbigaae, da de i hen- farne Tider have huseret der i Mængde. Disse Dyr ere: Ulve oa Vildsviin. Ulve strekfede tilforn i Flokke omkring paa Jyllands ube- byggede Heder, men deels ved de der anlagte Colonker, deels ved Priisbelonnmger, som fordum vare udsatte for Ulvenes Drab, (Forordning af 18de April 1732, § 38) ere de ganske fortrængte af Landet, og spege endnu kun i frygtsomme Menneskers Phantasie, der undertiden troe at see en glubende Ulv i en ftakkels, vild- farende Hund. Der gives flere tragi - comiske Exempler paa flige Feiltagelser i de sidste Menneffe-Aldere, men, hvis Forfatteren ikke husker feil, skal det dog have været Tilfældet, at en enkelt forsulten Ulv er kommen paa Isen til Jylland fra Sverrig eller tlorg^. Ionge beretter (1777), „at Ulve forekomme meget sjeldent paa Hederne i Jylland, da de næsten ere odelagte," ja, det sidste Par flal allerede være blevet skudt 1772*). Vildsviin fandtes tilforn i Mængde i de storre Skovstrækninger, især i Tyrstmg Herred; ifølge Pontoppidan havdes de endog i de kongelige Vkldtbaner, fornemmelig t Skanderborg og Silke- borg Amter, hvorimod de andetsteds vare sjeldne. Disse Dyr, der ) Pastor Strøms naturhistoriske Læsebog, 1ste Hefte, Pag. 46. s