Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
620 af DEuperne, Eiuborgerne og Boesbpes Mænd. De for- skjcllige Fiske-Arter, som Soen indeholder, ere folgende: 2lal. Af disse forekomme flere Arter, til hvilke ogsaa Fiskerne have forskjellige Navne. De saakaldte Rlep-Aal have et stort Hoved med en bred Mund, lobe smalt til i den bageste Ende, og ere lese og terre i Kjodet. Graa - Aalene have ogsaa en bred Mund, men ere kortere, tykkere og mere fede og faste i Kjodet. De saa- kaldte spidsimmdede 2lal have en spids Mund, men ere ligesom den forrige Art fede og faste at fole paa. De storste Aal, der skulle være fangede i Mos-Ss, have veiet 5 Pd., ellers er deres almindelige Vægt 2 Pd., naar de kaldes store. Mrreder. Af dem falde 2 Arter: De Hvide, som udmærke sig ved deres fine Kjod og ansees for de Bedste, og de Mørke, hvilke have en opstaaende Krog i Nedermunden. Disse Sidstnævnte ligne mest Laxorrederne, dog med den Forskjel, at paa den morke Drred er Halen ganske lige i Enden, hvorimod den er halvmaane- dannet paa Laxorreden. Man seer Drredecne undertiden springe meer end en Favn op over Vandfladen og lade sig falde ned i Soen paa Halen; ja, man fortæller endog, at det kan træffe sig, at de springe heelt over en Baad (eller et Skib, som den der i Egnen kaldes), og underliden falde ned i den; men Aarsagen til dette Phænomen angives meget forffjelligt, idet Nogle deri ville see et Varsel for ondt og uroligt Veir, Andre holde for, at de foretage disse Dvelser for at befrie sig fra de Smaaorme, der hjemsoge deres Ejæller. Man kan paa en stille Dag see Drrcderne saaledes springe i Vandfladen meget hyppigt, dog aldrig flokkeviis. Den storste Drred, man har fanget i Mos-S/S, skal have veiet 22 Pd. Gjedder falde i Mængde og meget store. 2(bovvev ligesaa, men nogle af dem, hvilke benævnes „S.S- rendere", ere smalle, magre og agtes af Kjendere ikke engang saa hoit som Skaller. Brasen forekomme af udmærket Storrelse og Fedme. Rnuder. Skaller. De Fleste af den almindelige Art, men Enkelte have guldgule og skarpere Skeel og kaldes Rodskaller (Nudflaller).