Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
620
af DEuperne, Eiuborgerne og Boesbpes Mænd. De for-
skjcllige Fiske-Arter, som Soen indeholder, ere folgende:
2lal. Af disse forekomme flere Arter, til hvilke ogsaa Fiskerne
have forskjellige Navne. De saakaldte Rlep-Aal have et stort Hoved
med en bred Mund, lobe smalt til i den bageste Ende, og ere lese
og terre i Kjodet. Graa - Aalene have ogsaa en bred Mund,
men ere kortere, tykkere og mere fede og faste i Kjodet. De saa-
kaldte spidsimmdede 2lal have en spids Mund, men ere ligesom
den forrige Art fede og faste at fole paa. De storste Aal, der skulle
være fangede i Mos-Ss, have veiet 5 Pd., ellers er deres almindelige
Vægt 2 Pd., naar de kaldes store.
Mrreder. Af dem falde 2 Arter: De Hvide, som udmærke
sig ved deres fine Kjod og ansees for de Bedste, og de Mørke,
hvilke have en opstaaende Krog i Nedermunden. Disse Sidstnævnte
ligne mest Laxorrederne, dog med den Forskjel, at paa den morke
Drred er Halen ganske lige i Enden, hvorimod den er halvmaane-
dannet paa Laxorreden. Man seer Drredecne undertiden springe
meer end en Favn op over Vandfladen og lade sig falde ned i
Soen paa Halen; ja, man fortæller endog, at det kan træffe sig,
at de springe heelt over en Baad (eller et Skib, som den der i
Egnen kaldes), og underliden falde ned i den; men Aarsagen til
dette Phænomen angives meget forffjelligt, idet Nogle deri ville see
et Varsel for ondt og uroligt Veir, Andre holde for, at de foretage
disse Dvelser for at befrie sig fra de Smaaorme, der hjemsoge deres
Ejæller. Man kan paa en stille Dag see Drrcderne saaledes springe
i Vandfladen meget hyppigt, dog aldrig flokkeviis. Den storste
Drred, man har fanget i Mos-S/S, skal have veiet 22 Pd.
Gjedder falde i Mængde og meget store.
2(bovvev ligesaa, men nogle af dem, hvilke benævnes „S.S-
rendere", ere smalle, magre og agtes af Kjendere ikke engang saa
hoit som Skaller.
Brasen forekomme af udmærket Storrelse og Fedme.
Rnuder.
Skaller. De Fleste af den almindelige Art, men Enkelte have
guldgule og skarpere Skeel og kaldes Rodskaller (Nudflaller).