Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
621
Flirer eller Flitter: De ere formodentligt komne fra Skander-
borg-Ss, hvor de findes i Mængde, da de derimod her falde kun
sjeldeut.
@protier. De have hvide Skæl og rode Dine, ligne Fliren
i Dannelse, men blive ei saa store, som denne, og smage ligesom
Skaller. Ogsaa disse ere rimeligviis, ligesom Fliren, komne fra
Skanderborg-Ss, thi i Mos-Sel forekomme kun faa.
Horker. De udgjore en kjær Fode for Aalen.
Millinger. De have megen Lighed med Sild, men ere be-
tydeligt mindre. De tjene Rovfiskene til Næring, og bruges derfor
til Lokkemad paa Aalekroge.
Gildinger maae ogsaa, paa Grund af deres ringe Størrelse,
tjene til Fode for de storre og mægtigere Arter af Fisk.
Grundlinger og Elbutter, smag Fisk, som Ingen bryder
sig om, findes i den store Aa ved Mofter-Rjær (Ssnder-Aaen),
og maae vel derfor ogsaa forekomme i Mos-Søen.
Uden at regne Rrebs til Fiskene, maae vi dog tage dem
med i denne Fortegnelse, da enkelte af dem fanges i Aalekurvene.
Suder maae endelig omtales tilsidst, endfljondt ingen Nu-
levende mindes, at der er fanget nogen af denne Art i Mos-S^en,
men troværdige Gamle forsikkre, af deres Fædre at have hort, at
de fordum have været meget almindelige. Som Aarsag til deres
Forsvinden angives, at Dæmningen ved Ape-Mslle skal i gamle
Dage flere Gange være bleven gjennembrudt, hvorved illos^øen
er bleven lagt tor heelt ud til Blaataget, altsaa paa mange Steder
indtil'henved 100 Favne fra Land, og at Suderne ved disse Leilig-
heder ere lobne af Soen med Strømmen. Da Suderne under
Legetiden pleie at trække i store Flokke paa det grunde Vand, synes
denne Forklaring flet ikke urimelig.
Efter at have anfort de forskjellige Fiskearter, som forekomme
i Soen, skulle vi nu gaae over til at beskrive, hvorledes de fanges;
men herved maa Forfatteren foreløbigt bemærke, at, da denne Be-
skrivelse i Hovedsagen kommer til at støtte sig paa Herr Holmboes
Meddelelser, der ere afgivne i Aaret 1831, ville deri maaskee fore-
komme enkelte Angivelser, der ikke fuldkommen noie passe med Nu-
tidens Forhold. Dog vil Forfatteren Intet udelade af den lærerige