Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
621 Flirer eller Flitter: De ere formodentligt komne fra Skander- borg-Ss, hvor de findes i Mængde, da de derimod her falde kun sjeldeut. @protier. De have hvide Skæl og rode Dine, ligne Fliren i Dannelse, men blive ei saa store, som denne, og smage ligesom Skaller. Ogsaa disse ere rimeligviis, ligesom Fliren, komne fra Skanderborg-Ss, thi i Mos-Sel forekomme kun faa. Horker. De udgjore en kjær Fode for Aalen. Millinger. De have megen Lighed med Sild, men ere be- tydeligt mindre. De tjene Rovfiskene til Næring, og bruges derfor til Lokkemad paa Aalekroge. Gildinger maae ogsaa, paa Grund af deres ringe Størrelse, tjene til Fode for de storre og mægtigere Arter af Fisk. Grundlinger og Elbutter, smag Fisk, som Ingen bryder sig om, findes i den store Aa ved Mofter-Rjær (Ssnder-Aaen), og maae vel derfor ogsaa forekomme i Mos-Søen. Uden at regne Rrebs til Fiskene, maae vi dog tage dem med i denne Fortegnelse, da enkelte af dem fanges i Aalekurvene. Suder maae endelig omtales tilsidst, endfljondt ingen Nu- levende mindes, at der er fanget nogen af denne Art i Mos-S^en, men troværdige Gamle forsikkre, af deres Fædre at have hort, at de fordum have været meget almindelige. Som Aarsag til deres Forsvinden angives, at Dæmningen ved Ape-Mslle skal i gamle Dage flere Gange være bleven gjennembrudt, hvorved illos^øen er bleven lagt tor heelt ud til Blaataget, altsaa paa mange Steder indtil'henved 100 Favne fra Land, og at Suderne ved disse Leilig- heder ere lobne af Soen med Strømmen. Da Suderne under Legetiden pleie at trække i store Flokke paa det grunde Vand, synes denne Forklaring flet ikke urimelig. Efter at have anfort de forskjellige Fiskearter, som forekomme i Soen, skulle vi nu gaae over til at beskrive, hvorledes de fanges; men herved maa Forfatteren foreløbigt bemærke, at, da denne Be- skrivelse i Hovedsagen kommer til at støtte sig paa Herr Holmboes Meddelelser, der ere afgivne i Aaret 1831, ville deri maaskee fore- komme enkelte Angivelser, der ikke fuldkommen noie passe med Nu- tidens Forhold. Dog vil Forfatteren Intet udelade af den lærerige