Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

622 og interessante Detail, disse Meddelelser indeholde, da de i Hoved- sagen stemme aldeles overeens med de af Forfatteren personligt fra flere Sider indhentede Oplysninger. Vi ville da beskrive Fangst- maadecne i samme Orden, hvori vi have omtalt Fiskearterne. Aalene komme op fra Dybet efter deres Vinterleie, naar Elle- lovet begynder at udspringe: dette er et gammelt Vartegn, bygget paa tilstrækkelige Erfaringer. Om Foraaret fanges de i Aalekurve (Aalekuber), og disse Redskaber afbenyttes paa folgende Maade: Paa visse Steder i Soen, hvor Bunden er muddcragtig og Dybden omtrent i\ Favn, især i Blaataget, hvor Skallerne til denne Tid lege, eller og i Nærheden deraf, nedsættes lange Stænger, og ved hver af disse fastgjores en Aalekucv med et Reb. Kurvene udlægges i Almindelighed ved Maidag, eller, naar Aarstiden er mild, «ogle Dage for, og indtil de blive vandtrukne, kommes nogle Stene i dem, for at sænke dem. Skallerne, der i store Flokke gaae til Landet paa Leg, afsætte da deres Rogn i og paa disse Kurve, hvilke derpaa, efter i nogle Dages Forlob at være blevne vel rogn- satte, udflyttes i Soen til Skaarerne, o: Kanterne af Grundene, hvor der er et Par Favne Band, f. Ex. ved Enden af Emborgs Land, eller ved den Odde, der gaaer ud fra Dsrrups Land (25øg; <vdde) eller paa andre Steder. De rogtes hver Morgen, og man kan fange Aal i dem, saalænge de endnu ere besatte med Rogn, men jo længer den sidder, med desto mindre Begjærlkghed sogcs den af Aalene. Er Beiret stille, kan Rognen vel holde ud 2 n 3 Uger, men ved uroligt og stormende Vekr er den bortskyllet efter 3 til 4 Dages Forlob, og da mislykkes desuden dette Fiskeri aldeles, fordi kun faa Aal komme op af Dybet i saadant Veir. Det gjældcr ved Fangsten af alle Slags Fisk som en Hovedregel, efter hvilken enhver Fisker maa rette sig, naar han vil vente noget Udbytte af sit Ar- beide, at Aalene altid gaae med Vind og Strom, de ovrige Fisk derimod gaae mod Vind og Strom. Mindre sikker er den Erfaring, at Mælkerne (Hannerne) af alle Mos-Soens Fiffe lege før ft, og Rognfiskene (Hunnerne) lege sidst. Naar der er paalands Vind, fanges derfor altid Aalene bedst, og det har kunnet træffe sig, i milde Foraar, nt man en Morgen har kunnet tage 2 a 3 Lpd. Aal i een Kurv. Men et saa stort Udbytte erholdt Man kun den-