Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
624 da Dybet; men at denne Mening er urigtig, vil nedenfor blive v.isk, da der kan fanges ?kal hele Sommeren igjennem endog tætved Landingen. De fleste Aal, som fanges paa denne Maade, cre smaa og fortæres paa Stedet, de storre saltes til Huusbrug. Men, det kommer særdeles meget an paa, hvilket Slags Madding man an- vender, om der paa denne Maade skal fanges smaa eller store Aal. Den foran gjorte Bemærkning om Aalenes Ringhed gjælder derfor egentligt kun, naar, som almindeligt er Tilfældet, Regnorme anvendes til Madding; kan man derimod skaffe sig Smaafisk dertil, saa fanges næsten alene store Aal, og da bliver dette Fiskeri saa- meget desto fordeelagtigere. Dette skeer kun om Foraaret, naar Skallerne gaae op i Aaer eller Grofter, især i Bloster-Rjær, paa Leg, og lidt sildigere, naar Millkngerne komme i samme Mrinde. De Mindste nf disse Fisk fanges da i tætte Bredgarn, som senere ville blive beskrevne, og anbringes paa Krogene ved folgende Frem- gangsmaade: Man har en saakaldt Priel eller Pryel, der er dannet af el Stykke ^erntraad, af Størrelse som en Strompepind, med et Die i den ene Ende og spidst tilfleben i den anden. Inden Tjeevsen bindes paa Aaletraaden, trækkes dens ene Ende (hvor ingen Krog er anbragt) igjennem Pryelens Die, og derpaa stikkes denne, ligesom en Naal, igjennem Længden af Madding-Fisken fra Hovedet til Halen, hvorved Krogen kommer ind i den ene Mundkrog paa Fisken og Ljævsen ud af Halen; frigjort fra Pryelen, fastbindes derpaa Tjævsen til Aaletraaden. Denne Fiskemaade drives dog kun ubetydeligt, thi Fisketne mangle Garn eller Baad til dermed at fange Smaafiskene i Mængde til andre Tider, end netop naar de gaae op i Bækkene for at lege. Naar Aaletraadene ere forsynede med Smaafifl sættes de stedse paa Grundene, og naar der da paa 200 å 300 Kroge fan faaes 1 Lpd. Aal, ansees Fangsten for overmaade god. Om Foraaret,^medens Vandet endnu er koldt, og altsaa i mindre Grad bringer Traadene til at forraadne, udligge disse i Almindelighed 2 Nættec i Rad. Den forste Morgen, esterat Redskabet er ud- lagt, „lobes" det, o: man efterseer det og aftager alle de Aal, som have bidt paa Krogene; den anden Morgen optages det, Fangsten loses af, Tjavserne lkgesaa, hvorpaa Traaden opflydes eller „rknkes" i et -mig; — den forste Morgen er Fangsten gjerne bedst, tbi