Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
625
naar Maddingen ikke er fuldkommen frisk længer, ville Aalene nodigt
bide. Det er ret mærkeligt, at man for 20—30 Aar siden kunde
med et saadant Redskab fange mangfoldige Drreder; der var den
Morgen, da man, efter gamle Fiskeres Udsagn, kunde paa 200 å
300 Kroge tage 15 Drreder; nu er det derimod hoift sjeldent, at
der fanges een eneste. — Meget efterlkgnelsesværdig er den Methode,
Herr Holmboe selv har brugt, deels for at fange de smaa Madding-
Fisk og deels at sætte Aaletraadene. Som en ftor Under af Fiskeri,
beskjæftigede han sig ofte i sine Fritimer om Sommeren med at
mede ved Blaataget, og bemærkede ved denne Leilighed, at Millinger
og andre Smaafisk vrimle deri: Han fluttede derfor, at, naar Aalene
gik ind i Blaataget efter Smaafisk om Foraaret, saa maatte de
ikke mindre gjore det om Sommeren, da den samme Lokkemad for
dem var tilstede. Han lod sig derfor binde et lidet Millinggarn
med saa smaa Masker, at man neppe kunde faae Enden af en
Finger deri. Dette Garn, der var 10 Favne langt og 1 Alen
hoit, satte han i en Halvmaane udad fra Land ved Solens Ned-
gang eller lidt derefter, da Millingerne til denne Tid i varmt Vei'r
gaae tæt ind til Landet. Ved fra nogen Afstand at roe ind mod
den concave Side af Garnet, under idelige Pladsk i Vandet, jagede
han da Smaafiffene i Garnet, og kunde paa denne Maade, skjondt
det baade var for kort og for smalt, saa at de let satte udenom
eller ovenover, dog fange henimod 100 Stykker i nogle faa Sæt.
Den med disse Smaafisk besatte Aaletraad lagde han nu tæt ved
de yderste Blaatags-Straa, og hver Gang fangede han en betydelig
Deel Aal, det er at sige: med Paalands-Vind, thi, naar Vinden
var sydlig, fik han aldrig nogen. Jo mere uroligt Veiret er, desto
bedre bide Aalene, rimeligviis skuffede derved, at Bolgerne sætte de
paa Aaletraaden hængende Smaafisk i Bevægelse, som om de vare
levende. — I Em borg have nogle Huusmænd, af Mangel paa
Millinggarn, medet Smaafr'skene i Blaataget, udsat Aaletraadene
paa de nysangivne Steder, og have dermed havt lige Held. Disse
hidtil ubekjendte Sættesteder ville derfor nok blive provede for Alvor,
da det er meget nemmere at besoge dem, end som forhen at feile
I til I Miil tilsoes for at udlægge Traadene, hvilket netop bliver
besvcerligst, naar det er at vente, at Aalene ret ville bide, nemlig i
40