Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

625 naar Maddingen ikke er fuldkommen frisk længer, ville Aalene nodigt bide. Det er ret mærkeligt, at man for 20—30 Aar siden kunde med et saadant Redskab fange mangfoldige Drreder; der var den Morgen, da man, efter gamle Fiskeres Udsagn, kunde paa 200 å 300 Kroge tage 15 Drreder; nu er det derimod hoift sjeldent, at der fanges een eneste. — Meget efterlkgnelsesværdig er den Methode, Herr Holmboe selv har brugt, deels for at fange de smaa Madding- Fisk og deels at sætte Aaletraadene. Som en ftor Under af Fiskeri, beskjæftigede han sig ofte i sine Fritimer om Sommeren med at mede ved Blaataget, og bemærkede ved denne Leilighed, at Millinger og andre Smaafisk vrimle deri: Han fluttede derfor, at, naar Aalene gik ind i Blaataget efter Smaafisk om Foraaret, saa maatte de ikke mindre gjore det om Sommeren, da den samme Lokkemad for dem var tilstede. Han lod sig derfor binde et lidet Millinggarn med saa smaa Masker, at man neppe kunde faae Enden af en Finger deri. Dette Garn, der var 10 Favne langt og 1 Alen hoit, satte han i en Halvmaane udad fra Land ved Solens Ned- gang eller lidt derefter, da Millingerne til denne Tid i varmt Vei'r gaae tæt ind til Landet. Ved fra nogen Afstand at roe ind mod den concave Side af Garnet, under idelige Pladsk i Vandet, jagede han da Smaafiffene i Garnet, og kunde paa denne Maade, skjondt det baade var for kort og for smalt, saa at de let satte udenom eller ovenover, dog fange henimod 100 Stykker i nogle faa Sæt. Den med disse Smaafisk besatte Aaletraad lagde han nu tæt ved de yderste Blaatags-Straa, og hver Gang fangede han en betydelig Deel Aal, det er at sige: med Paalands-Vind, thi, naar Vinden var sydlig, fik han aldrig nogen. Jo mere uroligt Veiret er, desto bedre bide Aalene, rimeligviis skuffede derved, at Bolgerne sætte de paa Aaletraaden hængende Smaafisk i Bevægelse, som om de vare levende. — I Em borg have nogle Huusmænd, af Mangel paa Millinggarn, medet Smaafr'skene i Blaataget, udsat Aaletraadene paa de nysangivne Steder, og have dermed havt lige Held. Disse hidtil ubekjendte Sættesteder ville derfor nok blive provede for Alvor, da det er meget nemmere at besoge dem, end som forhen at feile I til I Miil tilsoes for at udlægge Traadene, hvilket netop bliver besvcerligst, naar det er at vente, at Aalene ret ville bide, nemlig i 40